Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
De bedste strategier til premium-kvier skal kortlægges
I kvægsektoren ser man et stort potentiale i at producere kvalitetsoksekød på krydsningskvier. Derfor skal et nyt projekt kortlægge effektivitet, sundhed, økonomi og klimaaftryk (LCA) i krydsningskvieproduktionen.
Det skriver Danish Crown Beef i en pressemeddelelse. Sammen med Seges Innovation, Velas og Innovationscenter for Økologisk Landbrug står de bag projektet, som er støttet af kvægafgiftsfonden.
Projektet samler erfaringer og data fra både konventionelle og økologiske besætninger, og formålet er at udvikle konkrete værktøjer til optimering af krydsningskvieproduktionen.
I løbet af de næste par år vil der blive udviklet et videnskatalog over de mest rentable og bæredygtige strategier med fokus på at opnå en ensartet slagtekrop på cirka 280-300 kg. (fedme 3-4) til lavest mulige fremstillingspris.
Projektet udvikler også nye vækstkurver til DMS og undersøger, hvordan management, fodring og racevalg påvirker intramuskulært fedt (IMF) - en nøglefaktor for mørhed og smag.
Med Danish Crowns nye afregning for marmorering er fedtmarmorering blevet vigtigere for både slagtekvalitet og økonomi.
Klimaaftrykket er et centralt fokusområde, og projektet gennemfører derfor LCA-analyser på de deltagende bedrifter for at vurdere krydsningskviernes potentiale som et mindre klimabelastende alternativ til importeret oksekød.