Elefantgræsset hos Jacob Eskelund Nielsen ved Gelsted på Fyn er blevet plantet tilbage i maj i 2023, hvor der det første år ikke blev fjernet noget fra marken. Det er først her i andet år, at elefantgræsset er kraftigt nok til at kunne høstes og bruges, og han forventer omkring halvt udbytte i forhold til når udbyttet topper fra tredje år og frem.
Sidste år var Jacob Eskelund Nielsen på Samsø i maj måned hos en landmand, der også forsøger at dyrke elefantgræs. Han havde sin traktor og den specielle slåmaskine med, der er bygget til netop høst af høje afgrøder som elefantgræs. Elefantgræsset blev efterfølgende presset i baller og brændt på et varmeværk.