Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Død gris brugt som aktivitetsredskab i svinestald
Hos en svineproducent ved Ansager i Varde Kommune blev en død gris, der skulle have været sendt til Daka i stedet brugt som aktivitetsmateriale. Det fremgår i Fødevarestyrelsens kontrolrapport, som JydskeVestkysten har fået agtindsigt i.
Landmanden, Henning Urup, var selv til stede under kontrolbesøget, og forklarede, at den døde gris havde virket forebyggende mod halebid.
- Når de går og bider haler, så er det fordi, at de har lyst til at smage på noget, der smager af kød og blod. Det er mærkeligt, at en gris gør det, men en gris er altædende, og noget, der smager lidt spændende, har de utrolig interesse i. Så havde jeg et hold, der var kommet noget halebid i, og så havde jeg en død gris inde ved siden af, og så smed jeg den derind, forklarer han.
Henning Urup fik desuden flere indskærpelser fra Fødevarestyrelsen. En for en gris, der ikke var i smertebehandling selv om den var halt, havde et åbent sår og bylder og en anden for ikke at have noget overbrusningsanlæg. Desuden manglede der en handlingsplan mod halebid.