Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Gammel kending skal sikre kvalitet og service hos Hardi
Svend Erik Petersen vender tilbage til Hardi i en stilling som vicedirektør for kvalitet og aftermarket, det meddeler virksomheden i en pressemeddelelse.
I den nyoprettede stilling får han det overordnede globale ansvar for både kvalitets- og aftermarket-aktiviteter i organisationen.
Svend Erik Petersen har en solid baggrund i ledelsen af internationale serviceorganisationer. Han har senest stået i spidsen for Hardis globale tekniske service- og dokumentationsteam i perioden 2021 til 2024.
I sin nye rolle vil han have fokus på at styrke og forankre en kvalitetskultur på tværs af hele værdikæden hos Hardi- Derudover vil han lede udviklingen af virksomhedens aftermarket-aktiviteter, herunder forhandlersupport.
- Denne nye rolle er afgørende for at genvinde vores kunders tillid og samtidig sikre, at deres oplevelse med Hardi er fremragende - fra første kontakt og maskinlevering til vores arbejde med at sikre landmanden mest mulig oppetid, siger Hans Meulenkamp, administrerende direktør for Hardi International.