Lyt til artiklen:

Nyt netværk samler fremtidens nøglepersoner i landbruget

00:00
Hastighed: ???x
03:35

- Jeg synes, det er et rigtig godt koncept. Det giver mig et netværk tidligt i min karriere, og jeg får samtidigt nogle kompetencer, som jeg kan bruge i mit arbejde.

Sådan siger Morten Stokholm, teamleder hos Torup Bakkegård & Orelund. Han er en af deltagerne i Leaders of Tomorrow (LOT)-netværket, som Farmbrella Netværk og Kompetencer har startet op.

Artiklen fortsætter efter annoncen

LOT er et konferencedrevet netværk, hvor deltagerne mødes fra gang til gang. Og ambitionen er at skabe et helt nyt og stort karrierenetværk for det unge segment i landbrugssektoren - unge under 40 år.

Deltagerne er alle tilknyttet erhvervet på den ene eller anden måde. Det er ledere, rådgivere, sælgere og folk fra den finansielle del af landbruget. Ens for dem alle er, at de er unge under 40 år og gerne vil skabe et netværk i branchen.

- Det er vigtigt for unge mennesker at skabe sig et netværk i denne branche. Samtidig savnede jeg selv et bredere netværk, hvor man samler folk, som er i den samme sektor, og har det samme mål, men hvor opgaverne er forskellige, siger Frederik Petersen, der er udviklingschef i Farmbrella og facilitator for netværket.

Han har, også før sin tid i Farmbrella, arbejdet med netværk, og det var her han så behovet for mødes på en ny måde.

- Jeg så, hvilke synergier man kan få. Det med at samle primærlandbruget med den finansielle sektor, rådgivere og sælgere har man ikke haft tradition for, selv om vi arbejder i den samme retning, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Politisk engagerede unge skal sikre et stærkt landbrug

Se også:

Politisk engagerede unge skal sikre et stærkt landbrug

Vejen til tallerkenen

Senest har netværket forbi SPF Danmark, hvor de blandt andet hørte et oplæg fra firmaets administrerende direktør, Jens Kongensholm. Derudover var Birgitte Pedersen fra FutureComm og Jacob Høgild fra Human Engage forbi for at holde workshop for deltagerne.

Under titlen 'Hvordan finder vi vej til forbrugerens tallerken' var LOT-deltagerne igennem nogle øvelser for at blive klogere på, hvordan de kan få forbrugerne til at vælge danske fødevarer på deres fremtidige middagstallerkner.

- Deltagerne på workshoppen fik et indblik i, hvordan de kan bruge indsigter og samarbejder til at styrke deres virksomhed og branchen. På workshoppen satte vi producenten/landmanden i centrum for samarbejder - men indsigter om forbrugerne sætter retningen om, hvad der skal arbejdes med. Grupperne var samlet på tværs af fagligheder og virksomheder fra forskellige dele af kæden fra jord-til-bord, siger Birgitte Pedersen fra FutureComm.

Hun bliver suppleret af Peder Ryltoft, der er produktkonsulent hos Hornsyld Købmandsgaard.

- Jeg synes, det har været en super god workshop og et godt tiltag. Det giver mig et netværk på tværs af værdikæden. Jeg får samtidigt nogle kompetencer, som jeg kan bruge i mit arbejde. Jeg tror på, at hvis vi samler hele værdikæden, kan vi gøre nytte af hinandens kompetencer og skabe et stærkt fællesskab, siger Peder Ryltoft.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Farmbrella ansætter udviklingschef: Skal skabe fremtidens landmænd

Se også:

Farmbrella ansætter udviklingschef: Skal skabe fremtidens landmænd

Vigtigt netværk

Netop indlæg og inspiration udefra er vigtige dele af netværket. Udover at deltagerne kommer ud og møder aktører i branchen, kan udefrakommende inspiration flytte deres blik på egen arbejdsplads og fremtidens landbrugssektor.

- Og så kan det forhåbentlig også gøre det, at deltagerne mødes og netværker udenfor messer, konferencer og lignende, når de allerede kender hinanden, siger Frederik Petersen.

At netværket holdes konferencebaseret skyldes ifølge Frederik Petersen, at målgruppen under 40 har rigeligt at se til med virksomhed, erfa, børn og familie, og at det er nemmere at vælge en konference til eller fra, i forhold til hvis det var en mindre og mere sammentømret erfa-gruppe.

Besøget hos SPF Danmark var andet event for netværket. Første gang var det NDI Group i Brørup, der slog dørene op. Og næste event er allerede i gang med at blive arrangeret.