DLG's bestyrelse var orienteret om, at formand Niels Dengsø havde investeret i Biocirc, og at han gik udenfor døren, når DLG's egen mulige investering i selskabet skulle drøftes.

Bestyrelsen vidste dog hverken, hvor meget Dengsø havde investeret, eller til hvilken kurs. Det skriver Børsen på baggrund af internt materiale, som mediet har set.

Artiklen fortsætter efter annoncen

DLG´s egen investering endte på samlet en halv milliard kroner til en kurs på det dobbelte af, hvad bestyrelsesformanden gav, og blev i seneste regnskab kraftigt nedskrevet.

DLG sabler værdien af sin egen Biocirc-investering ned
Se også:

DLG sabler værdien af sin egen Biocirc-investering ned

På et fortroligt møde i repræsentantskabet i januar sagde næstformand Carsten Hänel ellers ifølge referatet, at bestyrelsen var fuldt orienteret om formandens investering.

Det var dog forkert, da bestyrelsen først fik de oplysninger i januar, da historien var på vej i medierne, og i følge Børsens oplysninger, var det også det, som Carsten Hänel faktisk sagde på mødet.

Derfor har DLG nu rettet i referatet fra mødet.

Nu skal ekstern undersøgelse vurdere DLG-formands aktiekøb
Se også:

Nu skal ekstern undersøgelse vurdere DLG-formands aktiekøb

Overfor Børsen afviser DLG i et skriftligt svar, at ledelsen i selskabet ikke ønskede, at oplysningerne stod i referatet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

"Nej, det har ledelsen ikke. Det er normal praksis, at der fra tid til anden laves præciseringer i et referat. Vores mål er altid at sikre, at alle oplysninger er korrekte. Derfor sender vi altid referater ud og imødekommer eventuelle præciseringer," skriver DLG til Børsen

De nye oplysninger skal også indgå i den undersøgelse, som DLG har sat i gang af forløbet.