Lyt til artiklen:

Græsrobot får danmarkspremiere på Græsland

00:00
Hastighed: ???x
03:15

Der er vanen tro maskindemonstrationer, når Græsland løber af stablen i juni, og for Lely bliver det første gang man stiller med en kørende maskine, det fortæller Jan Brøgger Rasmussen, der er direktør for Lely Danmark.

- For nogle år siden introducerede vi græshøstningsrobotten Lely Exos, som vi har kørt med på nogle gårde i Holland. Nu har vi startet den første op i Tyskland, og så bruger vi Græsland som en form for kickoff til at vise den for første gang i Danmark, siger Jan Brøgger Rasmussen.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Lely Exos er en autonom foderrobot, der selv triller ud på marken, klipper frisk græs i tanken, hvorefter den udfodrer det dugfriske græs på foderbordet ved køerne. Håbet er, at Exos også kan få liv i den diskussion på Græsland.

- Det kunne få diskussionen om fodring med frisk græs i gang. Vi har selvfølgelig ikke en forventning om, at den kan virke på alle ejendomme i Danmark. Men der kan godt være en hel del, som gerne vil køre frisk græs ind, og som har mulighederne for det, siger direktøren.

Selvkørende græsrobot nærmer sig Danmark

Se også:

Selvkørende græsrobot nærmer sig Danmark

Skulle man være interesseret i Exos, efter at have set den i aktion, kan man tage en snak med Lely Danmark. For Exos har krav til sit arbejdsmiljø, før den kan fungere optimalt.

- Når vi skal se på det, skal vi se på hvordan arealerne ligger i forhold til gården. For skal vi høste græs og køre direkte ind på foderbordet og læsse det af, så skal vi have logistikken i orden. Der kan vi nogle steder i Danmark blive udfordret med offentlige veje og andet, siger Jan Brøgger Rasmussen.

Samtidig skal der være ekstra omtanke i markplanlægningen. I Holland kører Exos nogle steder helt ind i november, og genstarter omkring marts - måske i starten af april under danske forhold.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Skal man køre otte-ni måneder om året, så er det noget helt andet, end vi er vant til. Så skal der være nogle arealer til rådighed, siger han.

rich-media-4
Bagerst har Lely Exos bånd til udfodring af græsset. Det klarer den også selv. Arkivfoto: Theis Meilby Eriksen.

Kan gødske

Foruden at hente og udfodre frisk græs, er Lely Exos også udstyret med en tank, så den kan udbringe flydende gødning i de spor, den kører i.

- Ideen med konceptet er, at vi høster græs og læsser det, og så kan vi udbringe flydende gødning. Vi kører med en maskine, som har et lavt marktryk, og så kan vi tage to arbejdsgange i én, siger Jan Brøgger Rasmussen.

Koncept til ammoniakreduktion kan nu indgå i miljøansøgninger

Se også:

Koncept til ammoniakreduktion kan nu indgå i miljøansøgninger

I vanlig Lely-tankegang er det optimale scenarie, at man kan tage den koncentrerede ammoniak, som Lely Sphere fjerner fra kostalden, og så bringe det ud på markerne, og på den måde lukke et kredsløb.

Det håber Lely også at kunne demonstrere på Græsland 25, dog med vand i tanken.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi kan nok heller ikke køre non-stop. Men vi prøver at se, om vi kan køre med nogle intervaller. Jeg tror heller ikke, at vi kan fylde vognen hver gang, så vi kører og læsser af, og så kan man se og røre imellem kørslerne, siger han.

rich-media-7
Exos kan gødske efter sig i sporet. Foto: Lely.

En intensiv dag

Udover at vise Exos frem er Græsland også en mulighed for Lely til at møde kunder.

- Det er en intensiv dag, og der er masser af folk hele dagen. Hvis vejret holder sig nogenlunde godt, er der mulighed for at snakke med rigtig mange - både landmænd og konsulenter. Og at der er så meget maskineri og grej, det er virkelig stærkt, siger Jan Brøgger Rasmussen, der peger på, at Lely tidligere har deltaget med stand.

- I flere år har vi ikke haft noget, der kører, andet end på standen, hvor vi har vist lidt forskelligt. Nu har vi noget, der kan køre, og det er en rigtig fin kombination, siger han.

rich-media-8
Et plast-transportbånd kører umiddelbart over knivbjælken. Arkivfoto: Theis Meilby Eriksen.