Lyt til artiklen:

Større fokus på mikronæring når græssets vækst skal finjusteres

00:00
Hastighed: ???x
01:47

Græsset skal have de bedste forudsætninger for sin vækst. Sådan lyder det fra Ulrik Pers, der er rådgiver i gødningsfirmaet Interfiller, der specialiserer sig i chelateret mikronæring til en bred vifte af afgrøder herunder også græs.

- Græsland er et fedt projekt at gå ind i, da det for os er fagligheden om gødskningen, der er i centrum. Gylle og handelsgødning i fast eller flydende form er alle produkter, der kan gavne slætgræsset, og her spiller mikronæringen også en rolle, siger Ulrik Pers.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Mikronæringsstoffer har stået i skyggen af makronæringsstoffer til græsset, men rådgiveren mener, at der løbende kan komme mere og mere interesse for at finjustere sin gødningsstrategi.

Dangødning klar til faglig snak til Græsland-debut

Se også:

Dangødning klar til faglig snak til Græsland-debut

- Det bliver med strukturændring i landbruget ikke uvæsentligt, hvor godt græsarealerne yder, når der samlet set skal dyrkes færre hektar. Derfor bliver vi nødt til at optimere på det vi har, og der vil mikronæring komme til at blive en del af optimeringen, siger han.

Udover at græs bliver anvendt til kvægfoder i form af friskgræs og i ensileret form, er der politisk og teknologisk fokus på at udvinde protein fra græsset til flere forskellige formål, også til konsum.

Her ser Ulrik Pers en fremtid for græs som en værdifuld afgrøde, der bør optimeres i sin vækst og kvalitet.

- Hvis vi i perioder, hvor græsset er stresset, kan understøtte det med de rette næringsstoffer, skal vi gøre det, og her kan mikronæring komme til at spille en vigtig rolle, siger Ulrik Pers.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den holdbare græsmark kræver et godt håndværk ved etablering

Se også:

Den holdbare græsmark kræver et godt håndværk ved etablering

Der er ifølge ham sortsmæssigt gjort et stort arbejde med at forædle gode sorter, der yder godt, så skal man blot give dem den rette næring.

- Men tiden lige efter slæt, hvor græsset skal komme sig og begynde væksten igen, vil vi gerne se, om vi med mikronæring kan hjælpe og løfte græssets potentiale, siger Ulrik Pers.