Lyt til artiklen:

Mælkeproducenter anker byrettens dom i ammoniaksag

00:00
Hastighed: ???x
02:28

Efter nøje overvejeler bliver byrettens dom i den såkaldte ammoniaksag nu anket. For Bæredygtigt Landbrug og Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter (LDM) er det en principiel kamp, der bliver taget.

Esbjerg Byret frikendte Vejen Kommune i sagen mod mælkeproducenterne Boe og Jonna Lundgaard.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Parret er blevet forhindret i at få deres kvægbrugs miljøgodkendelse fornyet, fordi de ikke kan leve op til et nyt totaldepositionskrav. Afslaget på fornyelsen af miljøgodkendelsen er begrundet med, at der fra stalden bliver udledt 2,2 kilo ammoniak pr. hektar pr. år, og det skal ned på 0,7 kilo ammoniak pr. hektar pr. år for at beskytte et skovareal, som er vokset op udenfor, siden tidligere generationers køer stoppede med at græsse på arealerne.

Tre års kamp: Mælkeproducenter håber på medhold i ammoniaksag

Se også:

Tre års kamp: Mælkeproducenter håber på medhold i ammoniaksag

- Det forekommer helt uacceptabelt, at en velfungerende mælkeproduktion pludselig er et problem for den omkringliggende natur, som er vokset op sammen med mælkeproduktionens udvikling. Det kan ikke være hensigten i et retssamfund, og hvis der er, må det afstedkomme fuld erstatning fra samfundets side, siger Kjartan Poulsen, der er formand for Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter i en pressemeddelelse.

Hovedpunkterne for anken er:

  • Faldet i vandstand er helt afgørende for habitatområdet (skoven) - op til 70 centimeter.
  • Det skal undersøges, om restaureringsprojektet har foretaget en tilstrækkelig habitatkonsekvensvurdering.
  • Spørgsmålet er herefter, hvornår (efter EU-retten) skal man revurdere en udpegning, dens beskyttelse, med videre. Med andre ord: Burde skoven afregistreres?
  • Revurderingens krav om lukning af stalden synes at være i strid med EU's proportionalitetsprincip.
Ikke alle kan bruge nye ammoniakregler

Se også:

Ikke alle kan bruge nye ammoniakregler

Derudover mener parterne stadig, at det er værd at tage kampen mod ammoniak-reglerne op, fordi kravet om totaldeposition ikke er egnet til at forbedre naturstanden på Natura 2000- området i den sydjyske baghave.

- Selv hvis en lukning af husdyrbruget vil hjælpe, er det så lidt, at alle andre ammoniakpåvirkninger langt overtrumfer husdyrbruget, lyder det fra Bæredygtigt Landbrug.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Sagen kort

Boe og Jonna Lundgaards husdyrbrug er blevet ramt af kravene om totaldeposition, der har til hensigt at beskytte ammoniakfølsom EU-natur.

Ammoniakreglerne blev indført ved en ændring i husdyrgodkendelsesloven i 2011 - og spiller nu en central rolle, når landbrug med jævne mellemrum skal have revurderet deres miljøgodkendelse.

Ammoniakregler står i vejen for ny natur

Se også:

Ammoniakregler står i vejen for ny natur

I 2018 skulle ægteparret have en ny miljøgodkendelse. Denne gang fik de dog besked om, at de ikke kan leve op til det nye totaldepositionskrav, fordi der fra stalden bliver udledt 2,2 kilo ammoniak pr. hektar pr. år, og det skal ned på 0,7 kilo ammoniak pr. hektar pr. år for at beskytte det skovareal, som er vokset op udenfor, siden tidligere generationers køer stoppede med at græsse på arealerne.

Boe og Jonna Lundgaard skal opnå reduktionen inden 2031, men det er umuligt uden at lukke deres husdyrbrug og dermed fjerne deres største indtjeningsgrundlag.