Debat: Økologisk Landbrug redder ikke klimaet

I en ny rapport redegør Innovationscenter for Økologisk Landbrug (ICOEL), ved hjælp af markstyringsværktøjet MarkOnline for, at økologisk planteavl kan reducere planteproduktionens klimaaftryk med 508,4 kg. CO2-ækvivalenter pr. hektar i forhold til konventionel dyrkning.

Man udelader behændigt både CO2-optaget og hektarudbytterne for de to forskellige dyrkningsmetoder. Det er smart, for så behøver man ikke at diskutere den beregnede klimabelastning pr. kg. hvede, byg eller kartofler.

Det er velkendt fakta og fremgår klart af statistikker og de årlige regnskabstal, at udbytterne går væsentligt ned ved økologisk kornproduktion og dermed bliver arealbehovet større for at opretholde produktionen.

Se også:

Omlægning til økologisk planteavl kan reducere klimaaftrykket

Ser man derfor en væsentlig udvidelse af den økologiske produktion i lyset af den politiske aftale, der delvist udsprang af den Grønne Treparts aftale om omlægning af 15 procent af det dyrkede areal til skov og våde enge, bør man regne på vores betalingsbalance for det kommende tiår. Den vil blive voldsomt påvirket.

Med hensyn til CO2-aftrykket af både den økologiske og konventionelle gødning, så er den stærkt afhængig af hvor den kommer fra. På sigt er der ifølge Seges Innovation op imod 750.000 tons CO2-reduktioner at spare ved brug af grøn gødning. Det tages der heller ikke højde for i ICOEL's rapport eller Svarer udvalgets arbejde.

På verdensmarkedet er fødevareefterspørgslen konstant stigende i takt med at befolkningstilvæksten pt. er 65-70 millioner årligt sammen med det faktum, at flere har råd til mere mad. Man bør huske, at på verdensplan får mennesker 80 procent af kalorierne fra fem kornarter (hvede, ris, majs, millet (hirse) og byg) samt kartofler.

Se også:

Millioner kradses ind - til endnu en fond

Hvis fødevareefterspørgslen i 2050 skal imødekommes, kræver det en årlig vækst i planteproduktionen på mindst 2,4 procent - det vil kræve tilsvarende udbyttestigninger, såfremt det skal opnås uden at inddrage mere jord til landbrugsproduktion. De fire vigtigste afgrøder i verden - majs, ris, hvede og sojabønner - har p.t. årlige udbyttestigninger på 0,9-1,6 procent, hvilket er langt under det nødvendige niveau på 2,4 procent.

Det virker derfor som en egoistisk "væren sig selv nok politik", at man i det land, der har nogle af de højeste kornudbytter pr. hektar i verden og en lige så effektiv gødningsudnyttelse, på papiret ville redde klimaet. For i virkelighedens verden, lever mennesker af bæredygtigt produceret mad - som den vi producerer i Danmark. Det er hovedårsagen til, at den danske fødevaresektor i 2024 havde en eksport på cirka 200 milliarder kroner.