Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Agillix: Enkle justeringer sænker so-dødelighed og øger indtjeningen
Hos Agillix har griserådgiverne været i gang med at analysere på de nyeste resultater fra rådgivningsvirksomhedens DB-tjek, og her er der gode nyheder til en særlig gruppe af griseproducenter. Det skriver rådgivningsvirksomheden i en pressemeddelelse.
- Den her gruppe af griseproducenter havde en udfordring med so-dødelighed. Vi kunne se, der var et potentiale for forbedring og anbefalede derfor at gøre det til et indsatsområde. På baggrund af analysen suppleret med rådgivning, gik de så i gang med en målrettet indsats i stalden, fortæller griserådgiver i Agillix Gris, Inga Riber.
125.000 i gennemsnitlig gevinst
DB-tjek er ifølge rådgiverne en investering i fremtidens griseproduktion, der hjælper producenterne med at opnå bedre resultater og sikre en bæredygtig og økonomisk rentabel drift. Ved at sammenligne resultaterne med andres, giver det en indsigt i produktionen, som man ellers ikke vil kunne få. I det konkrete eksempel var der en kontant gevinst at hente.
- Ved at ændre på nogle praktiske rutiner på baggrund af DB-Tjek-opgørelsen, lykkedes det dem at reducere so-dødeligheden. Den nyeste analyse viser, at resultatet er blevet en gennemsnitlig årlig øget indtjening på mere end 125.000 kroner pr. producent, fortæller Inga Riber.
Et populært værktøj
Eksemplet er ifølge rådgiverne kun et af af flere, hvor DB-tjek har gjort en mærkbar forskel. Derfor er opfordringen til alle griseproducenter da også at få sig meldt til næste omgang af DB-tjek, hvis man ikke allerede har gjort det.
- Min erfaring er, at investeringen i DB-tjek er et populært og særdeles brugbart værktøj i den moderne griseproduktion. Vi ser flere eksempler på, at nogle producenter med fordel kan bruge lidt ekstra tid på at forhandle aftaler med leverandører eller aftagere, hvorimod andre har nogle lavthængende frugter i form af justerede arbejdsrutiner eller mere målrettet opfølgning, som de bare ikke er opmærksomme på, siger Inga Riber.