"2024 Dealer of the Year". Det kan Danish Agro Machinery kalde sig, når det kommer til det grønne grej fra britiske Spearhead Machinery. Det skriver Danish Agro i en pressemeddelelse.

Danish Agro blev nummer to i den årlige sælger-konkurrence blandt Spearhead-sælgere, og blev kun slået af en maskinforretning på mærkets hjemmebane.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Især på slagle- og rotorklippere har Danish Agro Machinery udmærket sig, mens de også øgede markedsandelen på have-park-klippere og armklippere.

Danish Agro skal levere 300 maskiner til Forsvaret
Se også:

Danish Agro skal levere 300 maskiner til Forsvaret

Spearheads navn kommer fra en historik med at levere udstyr til forsvar i Europa, og derfor er man hos på Spearhead og Danish Agro Machinery stolte af, at Danish Agro har landet en rammeaftale om netop levering af traktorer og redskaber til det danske forsvar.

Foruden salgstallene vægter Spearhead også hele support-delen af forhandlingen med reservedele, service og garanti, og her trak Danish Agro sig mod titlen som årets forhandler.

- Holdet hos Danish Agro gik virkelig den ekstra mil i 2024 med deres proaktive tilgang, og vi kunne ikke være mere stolte. Michael Christensen og hele holdet hos Danish Agro har arbejdet hårdt, og prisen er i den grad fortjent, siger Jack Wyatt, salgs- og marketingdirektør hos Spearhead.