Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Spisekartofler skal sikres mod svampeangreb med ny dansk teknologi
Den danske virksomhed Healthycrop er lykkedes med at finde et gen, som forskerne forventer kan forstærke spisekartoflers naturlige forsvarsmekanisme så meget, at kartoflen bliver resistent over for svampeangreb.
- Vi anser denne opdagelse for at være et afgørende gennembrud, som på sigt helt kan eliminere den omfattende sprøjtning af kartofler, som foregår i dag, siger ph.d. Pernille Ollendorff Hede i en pressemeddelelse.
Allerede til oktober er forventningen, at den allerførste svamperesistente kan trækkes op af jorden.

Udenlandsk interesse
Healthycrop har netop indgået en aftale med den irske landbrugsservicevirksomhed Haggard, som har kartofler som speciale og er en af de største internationale spillere inden for landbrugsservice.
Desuden har Healthycrop modtaget flere internationale priser for sin teknologi, som tidligere har dokumenteret resistens over for svampeangreb på majs og byg.
- Vi arbejder sideløbende med at udvikle teknologien til andre afgrøder som hvede og sojabønner, og vi er i dialog med flere internationale spillere, siger Pernille Ollendorff Hede.
Teknologien bygger på at styrke plantens eget naturlige forsvar. Metoden er altså ikke baseret på traditionel genmodificering (GMO).