Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Sådan vedligeholder du bedst minivådområdet
Et er at anlægge et minivådområde, noget andet er at overvåge og sikre, at det over tid fortsat virker, som det skal. Det gælder, at der ikke bliver ophobet for meget sediment, eller der opstår en type plantevækst, der modarbejder denitrifikationen, og den tid vandet er i bassinerne.
For at komme med råd og viden om vedligehold over tid, er DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug på anmodning af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV) kommet med flere anbefalinger.
Baggrunden for anmodningen var et manglende datagrundlag for minivådområders udvikling over tid samt observationer fra eksisterende anlæg, der kunne tyde på varierende effektivitet og behov for vedligeholdelse ved tilgroning. SGAV ønskede svar på specifikke spørgsmål om sedimentophobning, vegetationens indflydelse og forventet udvikling over tid. Her følger DCA's råd.
Sedimentation i sedimentationsbassiner
- Et sedimentationsbassin bør ved anlæggelsen have en dybde på 80-100 centimeter og udgøre fem til 10 procent af minivådområdets vandoverflade.
- Sedimentationsrate bestemmes primært af vandets opholdstid og partiklernes faldhastighed ved anlæggelsen. Vegetation kan senere påvirke raten enten positivt med visse vådbundsplanter eller negativt ved tæt bevoksning af høje makrofytter, der øger vandhastigheden.
- Hvis sedimentationsbassinet dækkes tæt af høje makrofytter, vil vandet strømme mellem stænglerne og vandets hastighed vil stige og dermed nedsætte sedimentationsraten.
- En undersøgelse fra 2020 viste betydelig variation i sedimenttykkelsen inden for og mellem ti undersøgte sedimentationsbassiner ældre end fem til 10 år. Gennemsnitlig tykkelse varierede fra fem til 21 centimeter.
- En uensartet dybde i sedimentationsbassinet vurderes ikke umiddelbart at kræve oprensning inden for de første 10 år. Behov for oprensning kan opstå ved tæt bevoksning af makrofytter, der reducerer opholdstiden, eller ved en vanddybde under 50 centimeter.
- Vurderingen er, at en vanddybde på under 50 centimeter vil kræve oprensning.
- I drænsystemer med stor sandtransport kan kan der hurtigere opstå sedimentophobning, og det kan potentielt kræve oprensning, før der er gået 10 år.
Vegetationens Indflydelse
- Dybden på de 80-100 centimeter skal forhindre etablering af makrofytter og sikre opholdstid. Ophobet organisk materiale i de dybe bassiner er vigtigt for denitrifikationsprocessen, da det porøse lag tillader transport af nitrat til bakterierne.
- Nylige svenske studier i lavvandede sø-lignende vådområder har vist en sammenhæng mellem vegetationsdække og kvælstoffjernelse.
- New Zealandske retningslinjer anbefaler fuldt vegetationsdække, som er cirka 70 procent af arealet i 20-40 centimeters dybde for at understøtte biofilm, producere organisk materiale, skygge mod algevækst, reducere erosion og øge biodiversitet.
- Danske minivådområder med åben vandflade har en effektivitet på 22 procent ved et vådområdeareal på en procent af det drænede opland.
- Observationer fra dansk anlæg viser ikke behov for oprensning af dybe bassiner grundet makrofyttevækst siden 2010 og 2015. Reduktion i vanddybde i de dybe zoner er observeret i spændet fra 80-100 centimeter, men det har ikke haft negativ indflydelse på effektiviteten.
- I de lave vegetationszoner kan for tæt vegetation blokere for vandgennemstrømningen. Det kan konstateres ved visuel inspektion og vil kræve grødeskæring.
- Vækst af makrofytter i de dybe zoner vil kræve oprensning og ikke kun grødeskæring, da de hurtigt reetablerer sig via rodskud.
Forventet udvikling over tid
- Over tid vil organisk sediment akkumuleres og dermed reducere vanddybden. Det organiske materiale er dog vigtigt for denitrifikationen.
- Der er risiko for sedimenttilførsel og aflejring af organisk materiale, der kan reducere dybden i bassinerne, så de ikke længere overholder designmanualens anbefalinger.
- Reduceret dybde kan potentielt forkorte opholdstiden og dermed reducere sedimentationseffektiviteten. Når dybden i de dybe zoner når 50-60 centimeter, er der risiko for, at der kommer makrofytter, som vil påvirke både opholdstid og denitrifikation negativt.
- Oprensning af sedimentet er nødvendigt for at genoprette den oprindelige dybde og dermed effektiviteten.
