I græsset er det håndværket, der gør forskellen

Der er ikke to år, der er ens, der er lokale forskelle, og der er forskelle mellem slæt. Sammen med erfaringer, man selv har opsamlet og brug af den nyeste teknologi til dataindsamling, så er der stadig ikke fundet nogen kunstig intelligens, der kan håndtere håndværket og mavefornemmelsen. Så det er stadig håndværket, der i sidste ende er det, vi træffer beslutningerne ud fra.

Derfor er det håndværkere, der er ude i græsmarken, og Græsland er en samling af græsnørder og håndværkere.

Som medarrangør af dette event vil DM&E blandt andet bidrage med viden til denne avancerede proces, hvor de maskiner, vi bruger til håndtering af græsset, udgør en væsentlig faktor til at opnå højt kvalitetsfoder til koen.

Se også:

Græsland 25 begynder at tage form

Den gode håndværker forbedrer sit håndværk ved at bruge de bedste værktøjer, både dem af jern og også den viden, der skal til for at forstå de materialer, og det slutproduktet skal være. Overgangen fra det plantebiologiske udgangspunkt i græsset efterfulgt af nedbrydning/ensileringsprocesser, og hvordan man med de værktøjer, man har i den aktuelle situation, får den rigtige kombination af værktøjer. Det kræver mere viden, end mange regner med. Det kræver, at man er lidt plantebiolog, kemiker og husdyrbiolog og meteorolog, så de tre væsentligste ting at vide er:

Med al den viden, der er behov for, så skal man også være logistik og mekanisk ekspert.

Græsnørder og håndværkere

Den største del af det græs, der bruges til foder, bliver håndteret af DM&E's medlemmer. Arbejdet i græs er spændende, og det vigtigste ved arbejdet er at have koen i tankerne, som det primære mål.

Derfor er maskinstationer både græsnørder og håndværkere.

Vejen til at opnå den bedste kvalitet er ikke altid den samme, da det kan variere alt efter hvilket foder, der skal bruges. Det kan afhænge af dyrehold eller hvilket foder, der allerede ligger i siloen.

En stor faktor har været den høje pris på protein de seneste år, og at der ønskes mere hjemmedyrket protein på bekostning af mængde. Ud fra behovsændring skal græsensilagen have anden kvalitet.

Alsidig afgrøde

Græs er den mest alsidige afgrøde, vi har.

Normalt har græs, som ikke høstes til frø, været foder til dyr. Det er langtfra det, vi ser nu. Vi ser græs som værktøj til biogas, græsprotein, byggematerialer, naturpleje, CO2-indsamler, kvælstofopsamler og meget mere. Alt dette kan komme ud af den samme plante ved at ændre på håndværket i, hvordan vi håndtere græsset, og derfor er græsproduktion et håndværk.

Mest viden om fodergræs

- Jeg har personligt altid været meget interesseret i, hvordan fodring af en ko fungerer med et biologisk syn. Mit arbejde i Norge har givet mig et helt andet indblik i, hvad græs som fodermiddel kan, fortæller Gerth Holm Pedersen, maskinstationskonsulent hos DM&E.

- Fodringen skete med ensilage i wrapballer, og før hvert slæt tog vi stilling til, hvilke dyr der skulle have græsset fra de forskellige marker. Vi tog samtidig stilling til, hvordan vi skulle prøve at ensarte ballerne fra de forskellige marker til de samme dyr, tilføjer han.

Se også:

Dækmærke viser fuldt sortiment til landbruget

Han fortæller videre, at foderet bestod af rent græs, og uden at græsset kom i mixervogn. Dog fik køerne kraftfoder i malkerobotten.

- Vi lavede ikke grovfoder i marken, men fuldfoder. Forskellen ligger i, at det er koens behov, der bestemmer hvilken kvalitet græs, der blev lavet. Det vil sige, uden at der kan tilføjes eller blandes noget i for at dække koens behov, siger han.

- Græsset fra marken skal dække struktur og samtidig være en kvalitet, der sikrer det rigtige foderoptag. Denne måde at "designe" foderet i marken, fik mig til at tænke og forstå de værktøjer, vi har og bruger i marken. Alene det virkelig at forstå og bruge crimperen korrekt og se forskellen i foderet, var særdeles spændende, siger Gerth Holm Pedersen.

Ensartet foder

Forståelsen af, hvordan en ko fordøjer græsset, er særdeles vigtig.

Koen er, som få andre dyr, afhængig af en vom fuld af mikroorganismer, der nedbryder foderet til noget, der kan optages.

Se også:

Dangødning klar til faglig snak til Græsland-debut

Koen har gennem tusinder af år udviklet sig til at leve på græs, og det er derfor det mest naturlige foder for koen. Men til forskel fra, hvordan en ko i naturen selv ville spise græsset, har vi udviklet et fuldt optimeret fordøjelsessystem. Her bliver hvert et areal af tarmvægge brugt for at få koen til at optage så meget foder som muligt og derved maksimere mælkeproduktionen.

Faktisk er koens foder mere afstemt end en topatlets diæt. Afleverer vi ikke et afstemt foder af ens kvalitet, mister vi udnyttelse af koens potentiale. Mikroorganismerne i koens vom er nøje afbalanceret, og er der varieret kvalitet i foderet, vil denne balance blive forstyrret. Der er mange forskellige mikroorganismer, der nedbryder foderet i forskellige stadier, og hvis ikke dette er afstemt, eller der sker en markant ændring i foderet, kan der ske en meget uønsket ændring.

Se også:

Granit Parts ruller arsenalet ud til Græsland

Den forskellige nedbrydning kan for eksempel resultere i at, pH-værdien skifter i vommen og derved sænker aktiviteten af andre mikroorganismer. Dette vil ydermere forskyde balancen i vommen og resultere i, at koen falder i mælkeydelse eller bliver syg. Derfor er det så vigtigt, at vi sikrer, at foderet er ensartet.

Faktorer som forskellige græsmarker med forskelligt udbytte og kvalitet i græsset samt forskellige vejr-situationer hen over sæsonen betyder, at der er forskel på, hvordan håndteringen af græsset skal behandles for at få det ønskede kvalitet ud af græsset.

For at få græsset fra marken omdannet til det ønskede kvalitetsfoder, som koen skal give mælk på, skal vi have en ensileringsproces. Så ikke nok med, at vi skal se på, hvad der sker i marken, men vi skal ned i den biologi og kemi, der sker under plastikken i stakken.

Se også:

Skånsomme dækmonteringer bliver fokusset på Græsland

Det er vigtigt at forstå denne ensileringsproces for at kunne få den rigtige kvalitet af fortørret græs. Græsset bliver snittet, og det lægges i stak. Det vil resultere i prima foder, når stakken åbnes og fodringen begynder. Så forståelsen af, hvordan sukker, tørstof, protein agerer fra friskgræs til ensilage, er essentielt for at få et godt udbytte i mælketanken.

Jo bedre vi forstår de værktøjer, vi har, jo bedre kan vi i den aktuelle situation vælge den rigtige løsning, der giver det bedste foder.