Da Sven Agergaard tilbage i 1997 skulle bygge en ny farestald, besluttede han at indrette stierne med et system til drikkejern, og det er et system, han stadig praktiserer til hans 37.000 årligt producerede grise. Han har brugt forskellige mærker af drikkejern, men har fundet frem til, at det, der fungerer bedst for netop hans grise, er Ferro-Min, som leveres af firmaet MS Unitek.

- Vi har ikke fornemmelse af, at vores grise mangler noget, de vokser rigtig godt, og ser sunde og stærke ud, fortæller Sven Agergaard.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Når grisene fravænnes ved en alder på gennemsnitligt 24 dage, er det med en vægt på knap syv kg, så det er formentligt ikke i denne besætning, at der er problemer med jernmangel ved pattegrisene.

? Vi har ikke fornemmelse af, at vores grise mangler noget, de vokser rigtig godt, og ser sunde og stærke ud?

Hæmoglobinmålinger på pattegrise

Netop på grund af at flere og flere mistænker jernmangel ved pattegrise - såkaldt anæmi - er MS Unitek begyndt at foretage hæmoglobinmålinger på pattegrisene ude ved deres kunder, så eventuelt anæmi kan blive be- eller afkræftet i en besætning, og selvom Sven Agergaard ikke mistænker sine grise for at lide af jernmangel, har Thomas Birch fra MS Unitek taget blodprøver fra 10 grise, blot for at fastslå hvilket niveau grisene ligger på.

- Vi bruger en iblandingsprocent af drikkejernet på 1,5 procent til grisene om sommeren, for der drikker de mere vand på grund af varmen. Om vinteren er deres vandindtag lavere, så der sætter vi dosis op til to procent, forklarer Sven Agergaard, der for nyligt har sat grisene over på vinterdosis.

Hæmoglobinmålingerne foregår lidt på samme måde, som når vi mennesker går til lægen med mistanke om en infektion i kroppen - eller hvis vi eventuelt kunne have for lav blodprocent. Vi får et lille prik i fingeren, hvor en enkelt dråbe blod presses ud, som så bliver lagt i apparatet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Apparatet og udstyret, vi bruger, er det samme, som anvendes til mennesker. Den eneste forskel er, at vi bruger en omregningsfaktor, når vi skal finde grisenes hæmoglobinniveau, forklarer Thomas Birch.

Grisen får prikket et mikroskopisk hul i øret, hvorfra der presses en enkelt dråbe blod ud. Den bliver opsamlet i en såkaldt kuvette og bliver lagt i det lille måleapparat. I løbet af få sekunder har man resultatet, og hos Sven Agergaard er der ingen tegn på anæmi. Tværtimod.

- Typisk er det de store, hurtigt voksende grise i kuldet, der kommer til at lide af anæmi, så det er dem, vi måler på, fortæller Thomas Birch, mens han løfter overdækningen på pattegrisehulen og fanger en stor gris.

- Vi måler på grisene, når de er 21 dage gamle, og niveauet skal ligge på mellem 90 og 110 gram pr. liter, siger han.

Pattegrisen reagerer stort set ikke på det lille prik, og det lykkes at få klemt en lille dråbe blod ud.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Den her gris mangler i hvert fald ikke jern, dens måling siger 156 gram hæmoglobin pr. liter, meddeler Thomas Birch og går videre ned igennem stalden for at tage lidt flere prøver.

- Nu ser vi lige, hvad de næste prøver viser, men det kan være, at der kan skrues lidt ned for den dosis, der gives, fortsætter han.

Den anbefalede dosis er fra producentens side 0,03 liter koncentrat pr. produceret gris, og ved en hurtig udregning finder Sven Agergaard og Thomas Birch ud af, at grisene her får 0,04 liter pr. produceret gris, og det giver en pris på 83 øre pr. gris. En liter jern koster 20,75 kroner, og ved at bruge den rette dosering vil prisen pr. gris kunne komme ned på 62 øre pr. gris. Altså en besparelse på 7.800 kroner for de 37.000 producerede grise om året. Så selv om der ikke var tale om jernmangel på denne besætning, var det alligevel lidt værd at finde ud af, hvilket niveau grisene reelt ligger på.

Jern er ikke bare jern

Der findes som tidligere nævnt forskellige måder at tilføre jern til sine grise på. Udover drikkejern er de mest anvendte former for jerntildeling strøjern og injektionsjern, men ifølge Thomas Birch er der flere fordele ved at anvende drikkejern frem for eksempelvis injektionsjern.

- Man skal være opmærksom på, at jern ikke bare er jern, og indenfor drikkejern er der også forskellige former for jern. Langt det meste drikkejern på markedet er lavet på det, der hedder jernlaktat, hvorimod Ferro-Min er lavet på jernglutamat. Forskellen er optageligheden. Jernprodukter lavet på glutamat er lettere optagelige end dem, der er lavet på laktat, forklarer Thomas Birch, og fortsætter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vores drikkejern indeholder udover jern både nogle syrer, druesukker og nogle elektrolytter, der sikrer en god smag i foderet og en god mavesundhed hos grisene. Det gør tilsammen, at grisene får mere energi og mindre diarré, forklarer han.

- Vi har aldrig problemer med diarré hos grisene, supplerer Sven Agergaard.

Passer ikke sig selv

Som med alt andet er et velfungerende system til drikkejern ikke noget, der kommer af sig selv. Også her er hygiejne alfa og omega.

- Vi renser hele anlægget igennem med syre, hver gang vi har fravænnet en sektion, så det bliver cirka en gang om måneden, da der ellers kommer jernaflejringer i rørene, og vi har med andre jernprodukter oplevet, at systemet simpelthen stopper til, forklarer Sven Agergaard.

- Man risikerer også, at der kommer for mange bakterier i vandet, hvis man ikke er omhyggelig med rengøringen, da der jo blandt andet er druesukker i drikkejernet, så det kan lynhurtigt danne grobund for bakterier, der lever af sukkeret, og vi anbefaler faktisk, at anlægget renses ugentligt, supplerer Thomas Birch.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Forskellige jernprodukter har det med at virke forskelligt fra sted til sted, uden vi helt ved hvorfor, men et bud kan være vandets hårdhed, der har en indflydelse på jernets virkning, mener Thomas Birch. ?