Lyt til artiklen:

Unge nyuddannede landmænd er eftertragtede Down Under

00:00
Hastighed: ???x
06:15

Det er blevet mere og mere populært for nyuddannede landmænd at rejse til udlandet for at høste erfaring, inden de for alvor kaster sig ud i fødevareproduktionen her i Danmark.

De nyuddannet med speciale i planteavl er særligt eftertragtede af de australske landmænd.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Det oplever man på Grindsted Landbrugsskole, hvor en større del af eleverne igen finder vej til udlandet, efter at flere årgange blev tabt under Corona, som satte en stopper for mange unges udlandseventyr. skriver Grindsted Landbrugsskole i en pressemeddelelse.

Forstander på Grindsted Landbrugsskole Erik Friis Møller er glad for, at hans elever vælger at drage ud i verden efter deres uddannelse.

- Der er ingen tvivl om, at det udsyn som vores tidligere elever får ved et udlandsophold, det modner dem rent mentalt. Det er helt sikkert sundt for dem at se noget andet end de danske landbrugsbedrifter, som de er vokset op med, fortæller Erik Friis Møller.

- Jeg hører også fra dem, at den viden, de har erhvervet sig i den danske landbrugsuddannelse, den er niveauer over det, de oplever, når de arbejder sammen med andre, som er uddannet i andre lande. Så de er eftertragtede hos udenlandske landmænd, siger forstanderen.

I sommeren 2024 fik Jakob Gjelstrup Stenskrog og Filip Peter Møberg deres eksamensbeviser i hånden, da de var færdige som faglært landmand på Grindsted Landbrugsskole.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Efter at den danske høst var i hus i starten af efteråret, så pakkede de kufferterne og tog flyet til Sydney i Australien for at arbejde i marken på et stort australsk landbrug.

De var afsted i fire måneder, hvoraf den sidste måned blev brugt på at opleve resten af Australien og på en rundrejse i New Zealand.

Semler-lærling samler erfaring på australsk kæmpelandbrug

Se også:

Semler-lærling samler erfaring på australsk kæmpelandbrug

11.000 hektar høstet på fire uger

Jakob og Filip blev ansat på en bedrift med 15.000 hektar, hvor der dyrkes raps, hvede, kikærter og hestebønner. Derudover var der 2.000 moderfår og 200 kødkvæg. På gården var der 18 ansatte, hvoraf de otte var danskere, og heriblandt altså Jakob og Filip.

- Jeg har i mange år drømt om at komme til Australien for at arbejde, og få det eventyr med i bagagen, som det er at rejse om på den anden side af jorden og opleve en anden kultur. Det var en fantastisk oplevelse, og totalt sjovt at køre med de kæmpe maskiner, som vi høstede med, fortæller Jakob Gjelstrup Stenskrog.

Gjelstrup Stenskrog er ligesom Filip uddannet med speciale i planteavl, og de er derfor en del af de unge danskere, som de Australske landmænd er særligt glade for at ansætte. De australske ejere har haft danskere ansat som høst-medarbejdere gennem mange år.

Artiklen fortsætter efter annoncen

De fremhæver, at de unge danskere har en god arbejdsmoral, kan arbejde selvstændigt, og så har de en stor faglig indsigt med sig fra deres danske landbrugsuddannelse.

- Da vi ankom, brugte vi de første uger på klargøring af maskinerne, og derefter høstede vi i cirka fire uger 15 timer i døgnet. Efter vi var færdige med høsten, var opgaven at lave service og rengøring på maskinerne. Der var ikke uoverskuelige opgaver forbundet med jobbet, og med landbrugsuddannelsen hjemmefra kan vi allerede en del håndværk og værkstedslære, og vi har god erfaring med os i forhold til indstilling af maskinerne. Men det hele var bare så meget større, end man er vant til, forklarer Jakob Gjelstrup Stenskrog.

CNH-lærlinge på udveksling i Australien

Se også:

CNH-lærlinge på udveksling i Australien

Efter hjemkomsten arbejder han nu hjemme på familiens gård, Truelsmosegård ved Kirke Søby på Fyn, og til sommer er planen, at han vil tage Produktionslederuddannelsen på Dalum Landbrugsskole.

- Min drøm er, at kunne generationsskifte familiens landbrug og køre det videre, men inden da skal jeg have mere uddannelse. Jeg vil heller ikke afvise, at jeg godt kunne finde på at tage af sted igen, det passer fint med at kunne færdiggøre høsten herhjemme i Danmark og så tage af sted og høste i Australien i de sene efterår, siger han.

rich-media-6
I Australien var der mulighed for at køre de helt store maskiner. Pressefoto: Grindsted Landbrugsskole.

Tærsker-konvoj

Filip Peter Møberg på 21 år ser også tilbage på rejsen med fantastiske minder. Han er i dag retur på familiens gård ved Hejnsvig, hvor han sammen med sin far står for markdriften, inden han til sommer vil starte på Produktionslederuddannelsen på Grindsted Landbrugsskole.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det var en kæmpe drengedrøm for mig at komme afsted til udlandet og prøve at køre de helt store maskiner. Det var en fed følelse at køre med i konvoj med syv '40 fods tærskere' ned over de kæmpe marker på 1.000 hektar. Jeg tog afsted for at få nogle andre erfaringer, end dem jeg kan få her i Danmark, og selvfølgelig få nogle uforglemmelige oplevelser, mens jeg er ung, siger 21 årige Filip Peter Møberg.

- Jeg synes, at det er vigtigt at komme ud at rejse, selvom jeg var en smule nervøs inden. For hvordan skulle jeg klare mig, når nu jeg ikke var særlig glad for at snakke engelsk, og hvad var det man kom ned til? Men det hele gik bare supergodt, og jeg er kommet hjem med meget mere mod på at opleve nye ting, og jeg har en god erfaring med mig hjem både fagligt og menneskeligt, jeg har klart fået rykket nogle grænser, fortæller Filip Peter Møberg.

Den store forskel på dansk og australsk landbrug viste sig blandt andet i måden at dyrke jorden på. Jordforholdene var markant anderledes end i Danmark, og de to danskere fik oplevet, at man godt kan dyrke i tør jord,

Succes med at sende lærlinge til Tanzania: Giver selvstændighed og nye færdigheder

Se også:

Succes med at sende lærlinge til Tanzania: Giver selvstændighed og nye færdigheder

Problemløsere

- Jeg havde en bred viden med mig hjemme fra landbrugsskolen, som jeg kunne bruge i arbejdet, men jeg var også imponeret over australiernes tilgang til arbejdet. De kunne altid finde en løsning på ethvert problem, som opstod, det var ret sjovt at opleve. Selvom mange ting er nemmere på et australsk landbrug, da de ikke pløjer og harver, og på den måde er mere effektive, så foretrækker jeg nok at blive i Danmark og drive landbrug, siger Filip Peter Møberg.

Han tilføjer, at han overvejer en rejse til enten USA eller Canada for også at opleve landbruget der, og derefter er drømmen at overtage gården derhjemme.

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-10
Vennerne var på riverrafting tur i New Zealand efter opholdet i Australien. Pressefoto: Grindsted Landbrugsskole.

Riverrafting og faldskærmsudspring

Udover de faglige landbrugsoplevelser, så tog Jakob og Philip også på en måneds eventyr rundt i Australien og New Zealand.

- Vi holdt jul med familien på gården, og tog derefter afsted på eventyr. Først en tur rundt i Australien, og her holdt vi Nytårsaften på Gold Coast, hvor alle otte danskere på gården mødtes. Herefter fløj vi til New Zealand, hvor vi lejede en autocamper, og kørte rundt i over to uger. Vi var blandt andet ude at riverrafte og springe i faldskærm, det var kæmpe oplevelser, som vi aldrig vil glemme, fortæller Filip Peter Møberg.

De er begge enige om, at de varmt kan anbefale andre at tage afsted, hvis man brænder for at køre store maskiner, og man skal ikke være nervøs for sproget, da man hurtig bliver god til engelsk.

- Se at komme afsted lige efter endt uddannelse til faglært, der har man ikke så mange bindinger. Eller tag afsted under praktikken," er budskabet til andre fra de to unge eventyrlystne landmænd.