Lyt til artiklen:

Dieselafgifter: Skatteordfører vil have ministeren i tale

00:00
Hastighed: ???x
01:43

At maskinstationer ifølge Skattestyrelsen nu skal til at lave specifikke kørebøger og notere antallet af kilometer kørt på landevejen har nu fået flere skatteordførere i tale på Christiansborg.

Det skriver DR

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er meget bureaukrati for en maskinstation at føre sådan et millimeterregnskab og rigtig meget bureaukrati for det offentlige, selvom det ikke drejer sig om ret mange penge, siger Preben Bang Henriksen, skatteordfører for Venstre, til DR.

Han vil derfor tage en snak med skatteministeren om sagen.

Steffen W. Frølund, skatteordfører for Liberal Alliance, og Frederik Bloch Münster, skatteordfører for Det Konservative Folkeparti ser også undrende på sagen, som Maskinbladet udfoldede tidligere i denne uge.

Maskinstationer skal betale afgift for diesel brugt på landevejen - med tre års tilbagevirkende kraft

Se også:

Maskinstationer skal betale afgift for diesel brugt på landevejen - med tre års tilbagevirkende kraft

- Den måde, det her problem bliver beskrevet på, vidner om, at det ikke er en særlig smart måde, reglerne er skruet sammen på, og det må vi kunne gøre bedre, siger Frederik Bloch Münster til DR.

Hidtil har forståelsen i branchen umiddelbart været, at både landmænd og maskinstationer er afgiftsfritaget for al den diesel, man bruger i forbindelse med landbrugsarbejdet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er Skattestyrelsen, der for nyligt er kommet på banen og har bedt en håndfuld maskinstationer redegøre for, hvor mange kilometer, man har kørt i transport til og fra kunders marker og dermed, ifølge myndigheden, uberettiget har fået refunderet dieselafgifter for.

Overblik: Skattestyrelsen rusker i maskinstationernes godtgørelse for dieselafgifter

Se også:

Overblik: Skattestyrelsen rusker i maskinstationernes godtgørelse for dieselafgifter

Hele sagen står lige nu ved, at DM&E og Skattestyrelsen har aftalt, at to maskinstationer skal indsende en anmodning om et bindende svar fra Skattestyrelsen angående betaling af afgifter på brændstof brugt på landevejskørsel. Når Skattestyrelsen har afgivet de bindende svar forelægges de for Skatterådet, der så skal tage stilling til, om Skattestyrelsen har ret eller ej.