Lyt til artiklen:

DC arbejder på finansieringsmodeller til staldbyggeri

00:00
Hastighed: ???x
02:51

At få en stabil tilførsel af grise står høj på dagsordenen hos Danish Crown, både kort den korte og lange bane.

Slagteriet har fornyligt lanceret fem nye tiltag, som til sammen skal øge leveringerne af grise allerede i år. Slagteriet arbejder dog også på løsninger på længere sigt - blandt andet specifikke modeller for, hvordan Danish Crown kan bidrage til at sikre finansieringen af nye slagtegrisestalde, det skriver slagteriet i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Både Danish Crown og hele branchen ser ind i udfordringer med råvaregrundlaget i fremtiden. Derfor må vi tænke i nye baner. Vi er meget interesserede i at skabe fælles løsninger, hvor landmanden og Danish Crown kan samarbejde om noget, der er til fælles gavn for alle andelsejere. Det mener vi for eksempel kunne være en model, hvor vi - eventuelt i samarbejde med professionelle investorer - kommer med pengene til bygning af nye stalde, siger Niels Duedahl, topchef i Danish Crown.

Fremtidsplanerne ændrer ikke det primære fokus her og nu for hverken Niels Duedahl eller resten af organisationen i Danish Crown.

- Vores altoverskyggende opgave er at genskabe vores konkurrencekraft på noteringen. Det har vores fulde opmærksomhed, og er det vigtigste mål overhovedet lige nu. Men vi ved også, at der ser ud til at blive udfordringer med råvaregrundlaget for alle i fremtiden. Derfor skal vi allerede nu kigge på, hvordan vi rettidigt gør, hvad vi kan for at løse den udfordring, siger Niels Duedahl.

Sådan vil Danish Crown sikre sig flere grise og en højere notering

Se også:

Sådan vil Danish Crown sikre sig flere grise og en højere notering

Møde med interesserede producenter

Den første konkrete aftale om finansiering ligger endnu et stykke forude, og i første omgang inviterer Danish Crown alle interesserede til et møde for at få input, så der kan skabes nye løsninger. En dialog, som Danish Crowns Ejerservice forventer bliver god og positiv.

- Vi har undersøgt interessen hos vores andelsejere, og vi vurderer, at der er et potentiale, som på 18-30 måneders sigt kan give et ikke ubetydeligt antal stipladser. Hvis vores finansieringsforslag derudover kan vække interesse hos griseproducenter, der for eksempel i dag eksporterer alle deres grise, så vil det give os ekstra gode muligheder for at sikre et stabilt råvaregrundlag på den længere bane, siger Nicolaj Nørgaard, der er direktør for Ejerservice i Danish Crown.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Danske Svineproducenter har ja-hatten på efter nye tiltag fra Danish Crown

Se også:

Danske Svineproducenter har ja-hatten på efter nye tiltag fra Danish Crown

Svært for unge i branchen

Udover de helt konkrete effekter på tilførslerne af grise til Danish Crown kan tankerne om finansiering af staldbyggeri også bidrage til et andet formål, peger slagteriet på.

- Det kan være meget svært for unge i branchen at etablere sig, både når de skal starte på egen hånd, og når de skal tage over ved et generationsskifte. De unge landmænd har ikke altid mulighed for at få finansieret en slagtegrisestald til mange millioner. Det er en udfordring, vi gerne vil undersøge, om vi kan afhjælpe. Når alt kommer til alt, er det helt afgørende for hele sektorens fremtid, at den yngre generation har mulighed for at komme i gang, siger Niels Duedahl.

Mødet med interesserede griseproducenter finder sted 4. april.

Sådan vil Danish Crown sikre sig flere grise og en højere notering

Se også:

Sådan vil Danish Crown sikre sig flere grise og en højere notering