Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Klar til lynflytning: Farre-maskinforretning åbner årle mandag morgen
Når Yding Smedie & Maskiner lukker butikken i Bredsten fredag eftermiddag starter en stor operation.
Det er nemlig sidste åbningsdag i de gamle lokaler, og YSM fortæller i en pressemeddelelse, at man står klar til at tage imod kunderne i den nye Farre-afdeling allerede mandag morgen klokken 7.00.
Så de får travlt i det, de selv kalder, "den store flytteweekend".
- Vi tager natten med om nødvendigt. Det er afgørende for os at flytte hurtigt og effektivt, så vi er i drift på den nye adresse uden gener for vores kunder. De nye faciliteter skal give os de bedste rammer for at levere kvalitet og service - og vi glæder os til at møde eksisterende og nye kunder dér, siger Jeppe Rasmussen, indehaver og direktør for Yding Smedie & Maskiner.
De seneste fire uger har Yding Smedie & Maskiner også haft travlt med at male og lægge planer for optimal indretning.
Åbningen af den nye afdeling i Farre markeres mandag med morgenkaffe og rundstykker fra klokken 7.00 for alle. Der bliver lejlighed til at hilse på medarbejderne, besigtige værkstedet og de øvrige faciliteter - samt selvfølgelig se på både nye og brugte maskiner.
- Vi finder nogle gode åbningstilbud til på mandag, lover Jeppe Rasmussen, der ser frem til at få afdelingen op at køre i mere tidsvarende rammer.
I forbindelse med flytningen skifter Lind & Kruse navn til Yding Smedie & Maskiner.
- Vi vil gerne benytte lejligheden til at takke Jens Lind for hans gæstfrihed og det gode samarbejde omkring lejen af lokalerne i Bredsten gennem de sidste to år. Vi glæder os til at fortsætte rejsen sammen med Jens og alle øvrige medarbejdere på vores nye adresse, siger Jeppe Rasmussen.
Yding Smedie & Maskiner // Farre får ny adresse på Ågade 49, 7323 Give. Afdelingen og medarbejderne beholder de samme telefonnumre og mailadresser som hidtil.