Lyt til artiklen:

Dispensation til spinatfrø-middel afvist

00:00
Hastighed: ???x
01:16

Landbrug og Fødevarer indsendte i begyndelsen af december 2024 dispensationsansøgning til Miljøstyrelsen til brug af midlet Asulox til ukrudtsbekæmpelse i spinat, skorzoner og morgenfrue til frø i 2025.

Aktivstoffet i Asulox er asulam og er ikke godkendt som aktivstof i henhold til plantebeskyttelsesmiddelforordningen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Nu er Miljøstyrelsen kommet med svar på dispensationsansøgning, og det var et afslag.

Miljøstyrelsen skriver i afslaget, at det i gennemførelsesforordningen om afvisning af godkendelse af asulam fremgår, at asulam i EU-vurderingen er vurderet til at være hormonforstyrrende for mennesker.

Videre skriver styrelsen, at det er en forudsætning for en dispensation, at anvendelsen ikke udgør en uacceptabel risiko for grundvand, miljø og sundhed.

Da aktivstoffet, asulam, er hormonforstyrrende har Miljøstyrelsen foretaget en vurdering, der er baseret på EFSA's (Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet) nye udkast vejledning om ubetydelig eksponering.

Da Miljøstyrelsen betragter anvendelsen af midlet som konventionel udbringning med sprøjteudstyr, betragter de jævnføre den nye vejledning, at eksponeringen ikke kan betragtes som ubetydelig.