Lyt til artiklen:

Himmerlandskød fordoblede driftsresultatet og øgede markedsandelen i 2024

00:00
Hastighed: ???x
02:11

Himmerlandskød næsten fordoblede i 2024 sit driftsresultat til 145 millioner kroner fra 74 millioner kroner i 2023, mens resultatet før skat endte på 114 millioner kroner. Det skriver slagteriet i en pressemeddelelse.

Til trods for et fald i antal slagtede dyr på 1,3 procent til knapt 139.000 dyr blev slagteriets markedsandel af slagtninger her til lands også øget fra 33,4 til 33,5 procent.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Især på de sydeuropæiske markeder, har der været stor efterspørgsel på oksekød fra det danske slagteri, der beskæftiger 240 medarbejdere på to slagterier.

Faktisk ligger 443 millioner ud af omsætningen på 1,53 milliarder i udlandet.

Usædvanlig stor efterspørgsel på oksekød sender priserne mod rekordhøjde

Se også:

Usædvanlig stor efterspørgsel på oksekød sender priserne mod rekordhøjde

- Himmerlandskød er eftertragtet internationalt, hvor vi har oplevet stor interesse for både vores okse- og kalvekød og håndsorterede specialprodukter. Det har åbnet nye markeder og tiltrukket en bredere kundegruppe, især i de sydeuropæiske lande, fortæller administrerende direktør Lars Andersen.

Han fremhæver at virksomheden slagteri i Aalestrup, som åbnede i 2022, har vist sig at leve op til de forventning, man havde.

- De forbedringer i arbejdsmiljøet og synergier, vi forventede, er blevet realiseret fuldt ud - faktisk mere end vi havde håbet. Det betyder, at vi stadig har kapacitet til at modtage flere dyr og byde nye leverandører velkommen, siger direktøren.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Som en del af slagteriets strategi, har man fokuseret på at få nedbragt gælden fra det nye slagteri, og det har årets resultat bidraget til.

Ser man fremad på 2025 forventer Himmerlandskød øget konkurrence og høje omkostninger. Samtidig ventes en stigning i slagteantallet, i det flere nye leverandører har vist interesse.

- Vores konkurrencedygtige notering i 2024 har resulteret i positive tilbagemeldinger og en forventning om øget tilgang af kreaturleverandører i 2025. Vi ser frem til et godt samarbejde med både nye og eksisterende partnere i det kommende år, siger Lars Andersen.

Landets største kalveproducent skifter Danish Crown Beef ud

Se også:

Landets største kalveproducent skifter Danish Crown Beef ud