Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Ny lov gør det muligt at lease solceller til erhvervsejendomme
Fra efteråret 2025 bliver det muligt for ejere af erhvervsbygninger at lease solceller og andet udstyr til opstilling på taget eller facaden af deres ejendom.
Det har ellers hidtil været umuligt, da Tinglysningsloven har bremset for, at leasingselskaberne kunne bevare ejerskabet til solcellerne i konkurrence med panthaver i ejendommen og dermed ikke havde krav på dem, i tilfælde af en eventuel konkurs.
- Det her er virkelig en stor landvinding for den grønne omstilling, da leasingselskaberne hidtil har været afskåret fra at tilbyde denne form for finansiering, siger direktør i Finans & Leasing, Christian Brandt i en pressemeddelelse.
Han fortæller desuden, at det er Finans & Leasings vurdering, at der er et potentiale i milliardklassen i leasing af solceller alene på tagene af erhvervsejendomme.
Lovforslaget er kun for erhvervsejendomme og ikke private. Det 1. behandles den 20. marts og forventes at træde i kraft den 1. juli 2025.