Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Dårlig hygiejne, fordærvet kød og metalspåner giver bøde til Danish Crown
I midten af februar var Fødevarestyrelsen på et ordinært kontrolbesøg hos Danish Crowns slagteri i Blans i Sønderjylland. Besøget endte med en sur smiley og en bøde på 30.000 kroner.
I rapporten fra kontrolbesøget skriver Fødevarestyrelsen, at de har konstateret, at der i et kølerum ved slagteriets kantine stod tre opbevares tre plastikkasser med omkring 60 kilo svinekamben.
- Kamben fremstår ved organoleptisk undersøgelse med syrlig, fordærvet lugt samt slimet og gråligt udseende, skriver styrelsen.
Danish Crown oplyste under kontrolbesøget, at de vil kassere kødet med det samme. Samtidig indskærpede Fødevarestyrelsen, at fødevarer i alle led skal beskyttes mod kontaminering, der kan gøre dem uegnede til konsum eller sundhedsfarlige.
Ikke første gang
Under besøget blev der også i et køkken ved kantinen fundet metalspåner i en bakke, hvor der opbevares papir til to-go-mad. I et andet kølerum blev der på hylder og et reolsystem fundet håret, sort og hvid skimmellignende vækst.
Fødevarestyrelsen konstaterede også, at slagteriet ikke kunne fremvise en dokumenteret egenkontrol.
Ifølge JydskeVestkysten er det ikke første gang, der har været problemer. For godt et år siden fik Danish Crowns kantine også fik en sur smiley for manglende rengøring og især fordi, kondensvand fra loft i kølerum dryppede direkte ned på kamstege.
- I det her konkrete tilfælde er der ikke taget tilstrækkeligt godt nok hånd om det fra de ansvarlige. Der er ingen undskyldninger for det, og det må bare ikke ske. Derfor har vi også straks sat ind - både med interne og eksterne kontroller nu - også med folk, der er vant til at have med fødevaresikkerhed at gøre ude i produktionen, siger pressechef Jens Hansen, Danish Crown, til avisen.
Hver dag spiser omkring 1.000 medarbejdere mad i kantinen.