Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Salget af landbrugsmaskiner styrtdykkede i 2024 i hele verden
Landmænd og maskinstationer verden over købte i 2024 landbrugsmaskiner, -udstyr og softwareløsninger til en værdi af 11,1 milliarder euro - det er et markant fald på 28 procent i forhold til 2023.
Det viser en opgørelse fra den internationale brancheforening VDMA Agricultural Machinery Association, der repræsenterer omkring 220 europæiske producenter af landbrugsmaskiner, traktorer og softwareløsninger.
- Disse tal repræsenterer en smertefuldt nedgang, selvom vi naturligvis må tage i betragtning, at vi kommer fra en periode med meget høje salgstal, siger Dr. Tobias Ehrhard, administrerende direktør for VDMA Ag Machinery.
Han nævner, at særligt traktorer og høstmaskiner oplevede en stor nedgang i salget.
Globalt fænomen
Ifølge VDMA Ag Machinery var den økonomiske nedgang i 2024 usædvanligt ensartet på tværs af alle markeder verden over. Men det skyldtes dog hverken svage producentpriser eller landbrugets høstvolumener.
- Det handler ganske enkelt om eftervirkningerne af pandemien. Dengang voksede efterspørgslen til et niveau, hvor branchen ikke kunne følge med efterspørgslen, forklarer Ehrhard.
Da forsyningssituationen blev forbedret, blev forhandlernes lagre fyldt op - og de er endnu ikke blevet tømt.
Lille lys forude
VDMA forventer, at 2025 bliver præget af en fortsat afdæmpet udvikling for landbrugsmaskinbranchen. Dog viser de seneste VDMA-undersøgelser, at stemningen i branchen gradvist lysner. Der er ifølge VDMA også tegn på, at den økonomiske udvikling på verdensmarkederne igen begynder at vende.
For eksempel holdes det amerikanske marked stadig tilbage af høje lagerniveauer, mens reduktionen af forhandlerlagre i Europa ser ud til at gå hurtigere. Ifølge VDMA kan gode høstår og en tilsvarende positiv udvikling i salget af landbrugsmaskiner forventes i Sydamerika.
Bæredygtighed
Uanset de økonomiske udsving er landbrugsmaskinbranchen ifølge Dr. Ehrhard afgørende for, at landbruget fortsat kan udvikle sig i en produktiv og bæredygtig retning.
- Dette kan kun opnås med moderne landbrugsmaskiner, traktorer og tilhørende softwareløsninger. Med dem er det muligt at producere med præcision og at dokumentere nøjagtigt, lyder hans konklusion.