Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Rådgivningsvirksomhed nærmer sig 400 millioner kroner i omsætning
Et samlet overskud for 2024 på 19,4 millioner kroner. Det er facit for Sagro og datterselskaber, som leverer resultatet på baggrund af en omsætning på 329 millioner kroner i Sagro, og en samlet omsætning på 396 millioner kroner for koncernen, det meddeler rådgivningsvirksomheden i en pressemeddelelse.
En væsentlig del af overskuddet vil blive kanaliseret tilbage til ejerforeningerne, hvilket medfører at medlemmerne ifølge Sagro fortsat betaler landets billigste kontingent for deres medlemskaber.
Sagro har i 2024 investeret i det fulde ejerskab af Svinerådgivningen, så den nu fungerer som en fast faggren i virksomheden. Dermed kan virksomheden tilbyde kunderne en fuld rådgiverpalette på alt fra fagrådgivning til byggeri, landmåling, strategirådgivning og ESG-rådgivning og alt ind i mellem.
Et eksempel på, at efterspørgslen ændrer sig i markedet, er to nye tiltag, nemlig Sagro Time og Sagro Farmsupport.
- Kravet om tidsregistrering løste vi hurtigt for kunderne med Sagro Time, og med Farmsupport har vi taget konsekvensen af, at kunderne blive større, og ofte kan have brug for en medarbejder på lokationen. Begge dele har vi haft succes med i 2024, siger administrerende Direktør, Torben Jensen og fortsætter:
- Det er tydeligt at de større og større ejendomme søger mere specialiseret rådgivning. Det har vi satset benhårdt på i en lang årrække.
Eksempler på den specialiserede rådgivning er områder som skatteoptimering, selskabskonstruktioner og rådgivning om dem mens også grovfoderrådgivning, kartoffelrådgivning, optimering i både svinestald og kostald, udnyttelse af et utal af programmer og store mængder data fylder.
- Vi er meget tilfredse med den fremgang, vi har set i Sagro. En stor del af overskuddet føres direkte tilbage til ejerforeningerne, og det gør, at medlemmerne i vores ejerforeninger endnu engang står til at betale et meget lavt kontingent i ejerforeningerne. Det arbejde, der gøres i foreningerne og på Axelborg, er ekstremt vigtigt for at sikre, at vores stemmer bliver hørt i den aktuelle dagsorden om Den Grønne Trepart, siger formand i Sagro I/S, H.C. Gæmelke.





