Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Canada dropper import fra USA´s største slagteri
Canada har midlertidigt lukket for import af grisekødprodukter fra USA´s største griseslagteri, som er ejet af Smithfield og ligger i Tar Heel i North Carolina.
Ifølge det amerikanske landbrugsministerium, USDA, har det intet at gøre med den toldkrig, der netop nu foregår mellem de to lande.
I stedet henviser til USDA til en fælles aftale, som siger at tre fejl indenfor en periode på seks måneder udlæser en midlertidig suspendering af handlen med et slagteri, det skriver Reuters
USDA kommer dog ikke nærmere ind på, hvad der mere præcist er problemet. Der vil dog blive udarbejdet en plan, som skal fremlægges for canadiske myndigheder, der så vil tage stilling til, om der skal tillades import fra slagteriet igen.
Kina indfører told
Fra anden kant har Kina annonceret en told på 25 procent på en række canadiske landbrugsprodukter, herunder grisekød. Tolden træder ifølge Markedsnyt for Grisekød i kraft den 20. marts.
Ifølge kinesiske myndigheder er toldsatsen et svar på den 100 procents told som Canada i oktober sidste år indførte på el-biler fra Kina.
Kina har i forvejen indført en ekstra told på en række produkter fra USA herunder 10 procent for grisekød fra USA. Dette kom som modsvar til Trumps generelle straftold på 10 procent fra varer fra Kina.
Med den nye kinesiske ekstra told på grisekød fra Canada er der nu ekstra told på alt grisekød fra Nordamerika til Kina.
I 2024 importerede Kina 76.000 tons fersk/frosset grisekød og 122.000 tons biprodukter fra Canada. Fra USA importerede Kina i 2024 70.000 tons fersk/frosset grisekød og 305.000 tons biprodukter.
Kinas samlede import i 2024 lå på 1.051.000 tons fersk/frosset grisekød og 1.144.000 tons biprodukter.