Lyt til artiklen:

Debat: Endelig er ulvens beskyttelsesstatus nedjusteret

00:00
Hastighed: ???x
01:33

En vigtig nyhed er netop blevet en realitet: Ulvens beskyttelsesstatus er blevet ændret i Bern-konventionen. Ulven er ikke længere strengt beskyttet, men bare beskyttet. Nu er Kommissionen på banen med forslag om en ændring af habitatdirektivet, så ulven lettere kan reguleres.

Det er en vigtig sejr, som jeg og mange andre har kæmpet for i årevis. Men vi er ikke i mål, før vi får en forvaltningsplan i Danmark med tilladelse til at skyde ulven.

Artiklen fortsætter efter annoncen

De seneste uger har vist med al tydelighed, hvorfor regulering er nødvendig. Ulveangreb på husdyr sker igen og igen, og landmændene står magtesløse tilbage, mens deres dyr bliver skambidt og dræbt. Mange har allerede mistet modet og overvejer at droppe husdyrhold, fordi ulven gør det for risikabelt.

EU ændrer ulvens status: Giver mere frihed til regulering

Se også:

EU ændrer ulvens status: Giver mere frihed til regulering

Det er et alvorligt problem, særligt når vi samtidig skal have langt flere naturarealer med græssende husdyr under den grønne trepart. Uden naturpleje - ingen natur. Men hvem skal tage ansvaret for at pleje naturen, hvis landmændene opgiver deres husdyr?

Samtidig ser vi en stigende bekymring i landdistrikterne. Ulvene bliver mere og mere nærgående. I Oksbøl har borgere ligefrem følt sig tvunget til at tage en kniv med, når de går tur med hunden. Det er ikke en acceptabel situation.

Derfor håber jeg, at Jeppe Bruus fortsætter sit arbejde med at få en forvaltningsplan på plads, så der kan findes en løsning på problemet.