Lyt til artiklen:

Fem års fængsel for hvidvask med minkskind

00:00
Hastighed: ???x
01:57

I en tilståelsessag med Retten i Aarhus er en 43-årig kinesisk mand med bopæl i Aarhus blevet idømt fem års fængsel for i forening med andre at have indsmuglet af store mængder hash og hvidvask af over 30 millioner kroner, blandt andet gennem handel med minkskind. Sagen er en del af et større sagskompleks, som køres af National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK).

- Jeg er tilfreds med dommen, og at den dømte har tilstået sin rolle. Den dømte har i en årrække medvirket til at en større hashforretning har kunnet løbe rundt, og samtidig har han arrangeret hvidvask af udbyttet gennem opkøb af minkskind på tværs af landet, siger specialanklager hos NSK, Rasmus Gyldenløve, i en pressemeddelelse.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Manden, der er kinesisk statsborger, erkendte i retten, at han i en periode fra juni 2022 til september 2024 i samarbejde med flere medgerningsmænd deltog i indsmuglingen af i alt 792 kilo hash. Den 43-årige stod blandt andet for at indsamle penge og fordele udbytte fra salget.

Halvandet års fængsel for hvidvask i minksag

Se også:

Halvandet års fængsel for hvidvask i minksag

Hvidvask af over 32 millioner kroner

Den 43-årige erkendte i retten desuden, at han fra januar 2021 til september 2024 sammen med flere medgerningsmænd havde arrangeret hvidvask af i alt 32.624.000 kroner i kontanter.

Hvidvasken skete blandt andet ved at opkøbe minkskind med kontanter på tværs af landet, og dermed skabe, hvad, der kunne ligne, en legitim forretning med salg af minkskind.

Seks sigtede for hvidvask med minkskind varetægtsfængsles efter grundlovsforhør

Se også:

Seks sigtede for hvidvask med minkskind varetægtsfængsles efter grundlovsforhør

Retten har ud over fængselsdommen til den 43-årige konfiskeret 1.486.100 kroner i kontanter og 932 minkskind, ligesom retten har konfiskeret yderligere 700.000 kroner, som vurderes at have været udbytte.

Udover de fem års fængsel blev den dømte samtidig udvist af Danmark for bestandigt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Manden udbad sig betænkningstid i forhold til en eventuel anke af dommen.