Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Dansk producent af plantekød er gået konkurs
Retten i Holbæk har taget Foodture under konkursbehandling. Det fremgår af Statstidende.
Foodture står blandt andet bag økologiske fermenterede bælgfrugter, der er et planteprotein og et alternativ til kød og kendt under navnet Tæmpeh.
Ifølge B.T. havde selskabet i det seneste regnskab et underskud på 4,8 millioner kroner, mens egenkapitalen også viste røde tal på minus 1,3 millioner kroner. Men ifølge avisen oplyser kurator Morten Groo, at konkursen ikke skyldes regnskabet, men i stedet en 'rigtig ærgerlig bakterieinfektion'.
- Inficeringen bevirkede, at man ikke længere kunne bruge produktionsudstyret til at producere de her madvarer, siger Morten Groot.
Tæmpeh startede forretningen i 2018 under navnet Foodture.





