De seneste år har der været fremgang i bestanden af ulve i Europa, og det har fået EU-Kommissionen til at ændre beskyttelsesstatussen på dyret.

I en pressemeddelelse oplyser kommissionen, at forslaget betyder, at det vil give medlemslandene større fleksibilitet til at håndtere ulvebestande lokalt, så forvaltningen bedre kan tilpasses regionale forhold.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ifølge Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, skal ændringen sikre en bedre balance mellem beskyttelse af biodiversitet og hensynet til landdistrikterne.

Jeppe Bruus: Flere ulve i Danmark skal skydes
Se også:

Jeppe Bruus: Flere ulve i Danmark skal skydes

- I nogle europæiske regioner er ulveflokke blevet en reel fare, især for husdyr. I dag foreslår vi en ændring af EU-lovgivningen, som vil hjælpe de lokale myndigheder med aktivt at forvalte ulvebestande og samtidig beskytte både biodiversiteten og vores levebrød i landdistrikterne, siger Ursula von der Leyen.

Forslaget skal nu behandles i Europa-Parlamentet, før det kan træde i kraft.