Lyt til artiklen:

Stor medlemsfremgang hos Dansk Halm

00:00
Hastighed: ???x
03:11

Dansk Halm har i det forgangne år fået mange nye medlemmer. Det fortalte formand Erik Poulsen på foreningens generalforsamling hos MI i Vejle.

Formanden kunne med glæde fortælle at der var kommet en del nye medlemmer til foreningen fra henholdsvis Bornholm og ØØ-halm på Sjælland. I alt er der kommet 60 nye medlemmer, skriver Dansk Halm i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Formanden nævnte desuden at bestyrelsen i årets løb har besøgt Inbicore i Høng, hvor bestyrelsen så hvor langt selskabet er med at udvinde voks og lignin fra halm. Inbicore arbejder allerede på at udvikle formuleringer af cremer som kan udvindes af voks fra halm.

Bestyrelsen har også mødt en landmand som dyrker sin jord efter regenerative principper. Den regenerative dyrkningsform har DanskHalm stor fokus på, da det kan påvirke størrelsen af halmressourcen. En af udfordringerne ved begrebet regenerativt landbrug, er at der endnu ikke er en helt klar definition og dermed uklarhed omkring anvendelse af halm til nedmuldning.

Herudover kom formanden ind på en lang række emner som for eksempel forædling af kornsorter til at give bedre rod og halmudbytte, fokus på forsyningssikkerhed, med en tyk streg under, sikring af værdi gennem hele værdikæden, arbejdet med alternativ til spydmålinger samt mindede om de to afholdte temadage med samlet over 100 deltagere.

30 år og større baller: Jubilæum i halmforening

Se også:

30 år og større baller: Jubilæum i halmforening

Tema om halm til biogas

Inden generalforsamlingen var der tema om halm til Biogas, Udfasning af majs til biogas skærper interessen for halm. Der ligger en stor udfordringen i at få fundet den optimale vej for halm ind i biogasproduktion.

Der var indlæg fra projektleder Karl Jørgen Nielsen fra Planenergi, der fortalte om halmens potentiale i biogas og nogle af de metoder der arbejdes med i biogasbranchen, for at få anvendt halm til biogas. Der er en del interesse i at ensilerer halm og særligt frøgræshalm.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Jesper Jørgensen fra 3KNT gave et indlæg om, hvorvidt halm er attraktivt for biogasanlæg at benytte. Og det er interessant men om det er attraktivt, afhænger af en række faktorer, som gaspris, certifikatpriser og ikke mindst halmprisen og tilgængelighed af kulstof. Samtidig kan indhold af halm i reaktorerne, give en tykkere rest fra anlægget der ved udbringning giver øget ammoniakfordampning. Men biogasanlæg er meget interesseret i at få halm.

Mogens Kjeldal fortalte om nye forsøg med ensilering af halm i bigballer. Et projekt der potentielt kunne give nemmere håndtering af halmen til biogas. Projektet viste lovende resultater, men det mangler at blive afprøvet i storskala. Ensilering af halm giver mulighed for at presse halmen lige efter mejetærskeren og under fugtige forhold.

Steen Bitsch, administrerende i Vestjyllands Andel (VA) gav et indlæg der fortalte om kampen om kulstoffet. Steen lagde vægt på at der bør være Vestjysk sund fornuft, i alle de beslutninger som træffes inden for den grønne udvikling.

Derfor arbejder VA med anvendelse af restprodukter, lokalt producerede proteiner, recirkulering af næringsstoffer og tænker i kaskadeudnyttelse af det kulstof som de får fingrene i. Derfor arbejdes bl.a. med optimal produktion og udnyttelse af dækafgrøder og se på længere indlejringsperioder af kulstof i produkter, inden kulstoffet kommer retur til landbrugsjorden.

Slut med svineproduktion: Svarer-rapport fik bægeret til at flyde over

Se også:

Slut med svineproduktion: Svarer-rapport fik bægeret til at flyde over