Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Stabil efterspørgsel giver stabil pris på gris
Danish Crowns notering bliver i uge 11 liggende på de 10,40 kroner pr. kilo., som den steg til i uge 10. Afregningen for søer bliver ligeledes liggende på 6,90 kroner pr. kg.
I sin markedsberetning skriver slagteriet:
Der er en pæn aktivitet på det europæiske marked for grisekød med en stabil efterspørgsel på alle dele af grisen.
- Det har taget usædvanligt lang tid at få slagtet op efter jule- og nytårsperioden i år. Det skyldes i høj grad, at mange slagterier ikke ønsker at fryse flere varer end højest nødvendig, så slagtningerne er i særligt Tyskland blevet tilpasset salget uge for uge. Samtidig skabte det tyske udbrud af mund- og klovesyge nogle dønninger i markedet, men nu er varerne ved at have fundet nye veje rundt i Europa, og samtidig ser efterspørgslen ud til at være stigende, siger Per Fischer Larsen, der er SVP Industry Sales i Danish Crown.
Der er en god efterspørgsel på forender og skinker båret af stor interesse fra Østeuropa, og samtidig sælges brystflæsk, kamme, bacon og midterstykker jævnt. Sideløbende er der en stabil eksport ud af Europa.
- Vi har et godt og balanceret salgsmix lige nu, som giver os muligheden for at jagte de attraktive ordrer i markedet. På lidt længere sigt begynder interessen at samle sig om efterspørgslen op til påske, og hvilken betydning den får for både salgspriserne og prisen på grisen i Europa, siger Per Fischer Larsen.