Lyt til artiklen:

Provokunstner vil nu udstille døde grise fra landbruget i gennemsigtigt køleskab

00:00
Hastighed: ???x
00:59

Provokunstneren Marco Evaristti dropper idéen om at udstille tre sultende smågrise som en del af udstillingen 'And now you care?' i Kødbyen i København. I stedet vil han ifølge Radio IIII udstille døde grise.

- Jeg er i stedet i gang med at skaffe dyr, som er døde af sult eller andre forfærdelige omstændigheder i landbruget. Dem vil jeg udstille i et gennemsigtigt køleskab, siger Marco Evaristti til radioen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Med udstillingen vil han sætte fokus på det, han kalder for kritisable forhold i dansk svineproduktion.

Griseformand: Kunstværk er en stigmatisering af vores erhverv

Se også:

Griseformand: Kunstværk er en stigmatisering af vores erhverv

Grisene, der skulle sultes, blev ifølge Kosmopol givet til en dyreværnsorganisationen af en af kunstnerens medarbejder, inden de nåede at lide overlast.

Marco Evaristti har i forbindelse med udstillingen modtaget mange trusler og har meldt flere af dem til politiet.