Lyt til artiklen:

Tidligere PET-chef er ansat som økonomidirektør i L&F

00:00
Hastighed: ???x
02:06

Simon Vibild er blevet ansat som ny økonomidirektør i Landbrug & Fødevarer efter fem år som økonomichef i Politiets Efterretningstjeneste.

Han er kandidat i statskundskab og har mere end 10 års erfaring med at udvikle og optimere virksomheder og myndigheders økonomistyring. Han får direkte reference til den administrerende direktør Morten Boje Hviid, der ser frem til samarbejdet.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Jeg er utrolig glad for, at vi har kunnet tiltrække en profil som Simon Vibild. Simon kommer til at stå i spidsen for et arbejde, hvor vi skal forenkle og udvikle vores økonomistyring. Det er et meget vigtigt arbejde, der skal sikre, at vores mange medlemmer får mest muligt ud af det kontingent, de ligger hos os. I det arbejde bliver Simon helt central, siger Morten Boje Hviid i en pressemeddelse.

Strid om russisk gødning: Venstre skuffet over L&Fs holdning til EU-told

Se også:

Strid om russisk gødning: Venstre skuffet over L&Fs holdning til EU-told

Simon Vibild ser frem til at starte i Landbrug & Fødevarer og blive en del af erhvervet.

- Jeg er opvokset på et lille deltidslandbrug og derfor flasket op med hele debatten om fødevareproduktion, klimaaftryk og hvilken fremtid der er for dansk landbrug og fødevareklyngen, siger Simon Vibild, der også fortæller, at han især er tiltalt af det strategiske perspektiv i, at skabe de bedst mulige økonomiske rammer.

- Det skal blandt andet ske gennem driftsoptimeringer, etablering af nye indtægtsområder og lønsomhed i organisationen, siger han.'

Søren Søndergaard: Treparten er ikke perfekt, men den stiller os bedst muligt

Se også:

Søren Søndergaard: Treparten er ikke perfekt, men den stiller os bedst muligt

Kommer med vigtige erfaringer

For Morten Boje Hviid er netop arbejdet med en bæredygtig økonomi afgørende for, at Landbrug & Fødevarer også fremover kan varetage fødevarevirksomhederne og landmændenes interesser bedst muligt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- I Simon får vi en økonomidirektør, der kommer med en lang række vigtige erfaringer, som vi virkelig kan få gavn af i Landbrug & Fødevarer. Og så skader det bestemt heller ikke, at Simon er godt selskab og har evnen til at lede og vise retning på en yderst behagelig og kompetent måde, siger Morten Boje Hviid.

Simon Vibild kommer fra en stilling som økonomichef i Politiets Efterretningstjeneste og har tidligere blandt andet været ansat som management konsulent hos PwC og økonomichef i Egedal Kommune.