CultiWise kan fremover lave tildelingskort på få timer, når blot der er lavet fotos med firmaets egen drone, meddeler de i en pressemeddelelse.
Funktionen er en tilkøbspakke i CultiWises sky-programmer og afregnes pr. hektar. Ifølge producenten betyder det, at man kan tage vigtige beslutninger for sine afgrøder, uanset om det er overskyet, så satellitfotos ikke kan fremskaffes eller ej.
- Med en nye funktion og drone kan landmanden få markdata med det samme og starte sprøjtearbejdet sammen dag, siger Kornel Cziria, der er teknologisk chef hos firmaet bag CultiWise, Skymaps.

Programmet fra CultiWise kan selv udpege arealer, som kræver forskellige mængder gødning eller planteværn og kan også opgøre den forventede sparede mængde kemi eller gødning.
- Vi tror på, at vi kan reducere omkostninger med op til 20 procent. Det inkluderer besparelser på pesticider og gødning, med et potentielt merudbytte på 10 procent, siger Cziria.
Dronen kan kortlægge mere end 200 hektar pr. flyvetime, og systemet, der genererer tildelingskort understøtter majs, vinterhvede, soja, sukkerroer, solsikker, raps, kartofler og løg.

