I maskinhuset hos Pumpelaget Kolindsund i Fannerup midt på Djursland står to mobile traktorpumper. Den ene kan pumpe 550 liter i sekundet, mens den anden kan klare mellem 750 og 1.000 liter.
- Vi har købt dem som backup-pumper, som vi kan koble på traktorens PTO og bakke ud i en kanal, eller hvor der er brug for det, forklarer Jens Prang-Andersen, der er formand for pumpelaget.