Debat: Lodsejere kan ikke klandres for få BNBO-aftaler

Tre kommuner kom i mål med at tilbyde landmændene aftaler om såkaldt boringsnære beskyttelsesområder. Det fortæller mig først og fremmest, at kommunerne har grebet opgaven meget forskelligt an.

Hvor man i Ringkøbing-Skjern Kommune er kommet helt i mål med opgaven, og har lavet 38 frivillige aftaler fordelt på 16 vandværker, så er der andre kommuner, hvor man ikke aktivt og reelt er gået i forhandling med lodsejerne.

Det er ikke tilfredsstillende, da det alene er politikerne der har ønsket af gennemføre pesticidfri dyrkning i BNBO'erne. I Landbrug & Fødevarer har vi ikke set behovet for at indføre tiltaget, for pesticider gennemgår et helt unikt godkendelsessystem i Danmark.

Vores godkendelsessystem er strammere end andre steder i Europa. Derfor er vi allerede i dag meget begrænset som landmænd, når det kommer til at beskytte vores planter mod sygdomme og skadedyr.

Vi har som organisation - og jeg har som landmand - stor tiltro til myndighedernes tests og vurderinger. Det er godt, at vi tester pesticider, for ingen har interesse i, at de ødelægger vandet under vore marker.

Se også:

Danske Vandværker: Staten skal forbyde sprøjtemidler nær boringer

Men et flertal i folketinget mener ikke, at de grundige test er nok. Derfor har vi nu tiltaget med pesticidfri dyrkning i BNBO-arealer. Det kan man mene meget om, og vi har da også fagligt argumenteret imod det politiske tiltag for at være unødvendigt. Men vedtaget er det, og alt i alt har mange landmænd vist interesse i at gå i dialog om en aftale med kommunen.

Men det kan jo kun lykkes, hvis myndighederne rent faktisk giver dem et tilbud at tage stilling til.

Når det ikke sker, ja så når man heller ikke i mål med de politiske ambitioner. For det er nu engang ikke landmanden selv, der skal udfærdige en aftale, som myndighederne efterfølgende skriver under. Det går den anden vej.

Derfor er det heller ikke den enkelte lodsejer, der kan klandres for, at den langvarige proces med pesticidfri dyrkning i BNBO'er ikke ender med frivillige aftaler, men med påbud. Det er faktisk et fint eksempel på, at det kræver mere end god vilje fra landmændene at nå i mål med frivillige aftaler. Myndighederne skal også løfte sin del.

Jeg håber, at myndighederne vil se til de tre kommuner og lære. Landmænd, der skal indgå i frivillige aftaler med det offentlige, har brug for en ordentlig proces, hvor ansvarsfordelingen er klar og aftalerne rimelige og økonomisk fair.

Vi skal sammen tage de gode erfaringer fra Ærø, Ringkøbing-Skjern og Frederikshavn med videre. Disse kommuner er kommet i mål med frivillige aftaler og lokal inddragelse. Det er - trods alt - at foretrække over påbud fra myndighedernes side. Også selvom påbuddet i denne situation sikrer, at landmændene får den erstatning, de fortjener.

Se også:

Vestjysk kommune er i mål med frivillige BNBO-aftaler