Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Deutz-Fahr udvider med 14 nye forhandlere
Deutz-Fahrs forhandlernetværk bliver udvidet betydeligt i Norge, da Grønn Traktor og Orkel har indgået aftaler med 14 nye forhandlere og servicepartnere.
I en pressemeddelelse oplyser Moni Worldwide, der har indgået et strategisk samarbejde om salg og teknisk support af Deutz-Fahr i Midt- og Nordnorge med Orkel, at udvidelsen er et vigtigt strategisk skridt for at få udbredt Deutz-Fahr til hele Norge.
- Vi vil fremad, og det viser vi i dag. Det kommer ikke af sig selv, men vi tager en masse kampe, har daglige dialoger med alle vores norske kollegaer og har en stærk tro på, at med den kvalitet, som bliver leveret fra fabrikken i Tyskland, har vi et tilbud til Norge. Dette sender en klar besked til landmænd i Norge, fabrikken i Tyskland og til kollegaer i Danmark, Sverige og Norge, at vi er klar til at løbe stærkt og vil være det hurtigst voksende traktormærke i Skandinavien, siger administrerende direktør i Moni Worldwide, Henrik Hansen.
Han bliver suppleret af sin norske kollega.
- Vi er overvældede over den positive respons og den høje efterspørgsel, vi har oplevet, siden vi blev en del af det nye Deutz-Fahr-koncept i Norge. Vi har stor tro på, at Deutz-Fahr vil opnå en solid position på registreringsstatistikken i Norge, siger Rolv Moen, der er daglig leder for Grønn Traktor.