Lyt til artiklen:

Kunstner vil sulte smågrise ihjel

00:00
Hastighed: ???x
01:52

I dag åbner udstillingen 'And Now You Care' i Kødbyen i København. Kunstneren bag er Marco Evaristti, og han ønsker at sætte fokus på de forhold, som smågrise i konventionelle svinestalde lever under.

- 20.400 pattegrise dør i staldene hver dag, før de overhovedet når slagtebåndet. Det skyldes primært sygdom, mistrivsel og en produktionseffektivitet, der ikke efterlader plads til et værdigt liv. Soen er fremavlet til at få flere unger, end hun kan give mad, så mange pattegrise sulter ihjel, skriver Marco Evaristti på sin profil på Instagram.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ifølge DR er en del af udstillingen et primitivt bur sammensat af to indkøbsvogne, og som indeholder to smågrise. Når udstillingen åbner vil grisene ikke længere få mad eller noget at drikke og har dermed udsigt til at dø af sult.

Gæster kan dog gøre en ende på grisenes lidelser, da der ligger en boltpistol ved siden af.

På Instagram påpeger kunstneren, at udstillingen skal få folk til at tage stilling til, om man vil vende blikket væk eller tage ansvar.

- Udstillingen er ikke blot en æstetisk oplevelse, men et spejl af vores egen samvittighed.

Nu træder krav om overbrusning og bedøvelse i kraft

Se også:

Nu træder krav om overbrusning og bedøvelse i kraft

Politianmeldelse på vej

Dyrenes Beskyttelse takker Marco Evaristti for at skabe opmærksomhed om dødeligheden, men advarer kunstneren om at lade være med at realisere sin plan.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Gør dig klar til en politianmeldelse, hvis du gør det, skriver organisationen på det sociale medie X.

Dyrenes Beskyttelse klager over Fødevarestyrelsen

Se også:

Dyrenes Beskyttelse klager over Fødevarestyrelsen

Marco Evaristti er blandt andet kendt for en udstilling fra 2000, hvor 10 akvariefisk var udstillet i hver sin blender, hvor publikum havde mulighed for at tænde for blenderen.

Han oplyser, at han i forbindelse med den nye udstilling i dag klokken 17.00 vil oprette en Instagram-gruppe, hvor målet er skabe et fælleskab, der sammen kan kæmpe for at boykotte køb af konventionelt grisekød i Danmark.