Lørdag den 1. marts holder Aarhus Universitet Viborg åbent hus, hvor interesserede kan blive klogere på tre nye uddannelser, som er blevet udbudt på stedet siden august 2024.

Stor søgning til nye uddannelsesretninger på Foulum
Se også:

Stor søgning til nye uddannelsesretninger på Foulum

Det er uddannelserne inden for dyrevidenskab, plante- og fødevarevidenskab samt veterinærmedicin.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I løbet af dagen er der flere muligheder for at høre målrettede oplæg om plante- og fødevarevidenskab, dyrevidenskab og veterinærmedicin.

Og dagen byder desuden på mulighed for at høre nærmere om det generelle studiemiljø på universitet samt Viborg som studieby og mulighederne for at finde bolig.

Nu kan man også blive dyrlæge i Foulum
Se også:

Nu kan man også blive dyrlæge i Foulum

De kommende studerende får også mulighed for at kigge nærmere på campus, møde undervisere og tale med studerende, som allerede har erfaring med uddannelserne. Og der vil være mulighed for at få råd og vejledning til ansøgning og optagelse.

Aarhus Universitet oplyser, at der få dage før arrangementet er tilmeldt 230. Der er link til tilmelding på universitetets hjemmeside.