Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Horsch og Weko fejrer 25 års partnerskab
Horsch og WekoAgro er for mange to sider af samme sag, og i år er der anledning til at fejre parløbet i Hammel, da den danske importør kan fejre 25 års samarbejde med den sydtyske producent, meddeler WekoAgro i en pressemeddelelse.
Og spørger man Horsch' mand i Norden, Håkan Westesson, er der en god forklaring på, hvorfor det mangeårige samarbejde har været så givtigt.
- Danske landmænd er typisk foran på nye trends. Mange udviklinger starter her og spreder sig videre til resten af Europa. Derfor er vores tætte relation til WekoAgro Machinery virkelig vigtig for os, da de er vores finger på pulsen i landbruget, siger Håkan Westesson.
Tæt samarbejde sikrer kvalitet
Samarbejdet mellem Horsch og WekoAgro Machinery har udviklet sig fra en klassisk producent-forhandler-relation til et mere strategisk partnerskab. WekoAgro Machinerys tekniske personale arbejder tæt sammen med Horsch' fabrik, hvilket, de mener, sikrer, at danske landmænd får den bedst mulige service.
- Vi har en direkte kontakt mellem WekoAgro Machinerys teknikere og vores fabrik. Det betyder, at vi hurtigt kan reagere på feedback fra landmændene og sikre, at vores maskiner tilpasses deres behov, forklarer Håkan Westesson.
Jesper Fogsgaard, der er COO hos WekoAgro Machinery, fremhæver betydningen af specialiseret viden, som det tætte samarbejde mellem producenten og importøren giver mulighed for.
- Vores sælgere og produktspecialister modtager årlige kurser på Horsch' fabrik, så de har en dyb forståelse af maskinerne. Det gør os i stand til at tilbyde mere end blot salg. Vi leverer vejledning og løsninger, der passer til den enkelte bedrift, hvilket er en stor fordel på de danske landbrug, som i meget høj grad er specialiserede, siger Jesper Fogsgaard.

Forfinet Focus
Horsch har gennem årene udviklet flere produkter i tæt samarbejde med WekoAgro og danske landmænd. Et eksempel er Focus-såmaskinen, som blev forfinet på baggrund af erfaringer fra Danmark.
- Vi har lavet mange tilpasninger til vores maskiner baseret på input fra WekoAgro Machinery, fordi de har en unik indsigt i, hvad de danske landmænd har brug for, siger Håkan Westesson og fortsætter:
- Når danske landmænd efterspørger en løsning eller teknologi nu og her, så vil den efterspørgsel typisk sprede sig og blive en tendens på nogle af de større markeder for maskiner i Europa. Derfor er vores samarbejde med WekoAgro Machinery meget vigtigt for os.
Begge parter forventer, at samarbejdet fortsætter med at udvikle sig, særligt i takt med at landbruget bliver mere specialiseret.
- Jo større og mere effektive landbrugene bliver, desto større krav stilles der til maskinerne. Vi ser allerede nu en stigende efterspørgsel på større og mere avancerede maskiner, fortæller Jesper Fogsgaard.
For Horsch er relationen til WekoAgro Machinery et eksempel på, hvordan et stærkt samarbejde kan skabe værdi for hele branchen.
- Vores relation er ikke blot en forretningsaftale. Den bygger på gensidig forståelse, videndeling og innovation, som kommer begge parter til gode, siger Håkan Westesson.