Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Andelshaver trækker 40.000 grise fra Danish Crown
Mikkel Buus Jensen leverer årligt mellem 35.000 og 40.000 slagtegrise til Danish Crown, men når efteråret kommer, vil de i stedet blive leveret til Tican i Thisted. Det skriver Jyllands-Posten
Mikkel Buus Jensen var en del af de landmænd, der sidste år lagde pres på ledelsen i slagteriet. De ønskede store og hurtige forandringer i ledelse og bestyrelse i selskabet.
Mads Rauff-Bjerre og Martin Lund Madsen, der også var blandt de utilfredse andelshavere har sendt grise til Tican, og nu er Mikkel Buus Jensen den næste.
- For et halvt år siden måtte jeg erkende, at det ikke lykkedes at trænge igennem med synspunktet om, at situationen var meget alvorlig og krævede omgående handling. Til sidst gav det ikke mening for mig at kæmpe videre. Man skal ikke slide hinanden op, så jeg tog konsekvensen, siger han til avisen.