Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Mejeri får bøde for mangelfuld deklaration
Efter et ekstra kontrolbesøg fra Fødevarestyrelsen har Grønvang Food, der blandt andet producere produkterne under brandet Naturli', fået en bøde på 20.000 kroner.
Ifølge TV Syd er årsagen til bøden, at virksomheden ikke har rettet op på en indskærpelse fra en tidligere kontrol, hvor de blev bedt om at justere varedeklarationen af fedtindhold.
- Virksomheden anvender fortsat emballagen, hvor deklarationen af fedtindhold står på forsiden og i toppen af emballagen uden oplysning af energiværdien, mængden af mættede fedtsyrer, sukkerarter og salt, skriver Fødevarestyrelsen i sin kontrolrapport.
Hos Vejen-virksomheden er de dog uforstående over for, hvorfor Fødevarestyrelsen blander sig, da produkterne ikke er tiltænkt salg i Danmark.
- Vi er uforstående over, at det er et anliggende for Fødevarestyrelsen, når det drejer sig om et produkt, som udelukkende produceres i Danmark for at blive solgt til det tyske marked, lyder en kommentar fra virksomheden i rapporten.
Til Fødevarestyrelsen oplyser Grønvang Foods, at de har et mål om at have en ny emballage klar inden maj og dermed udfase den gamle emballage.