Vi kan spare titusindvis af menneskeliv, skåne klimaet og hente milliarder til statskasserne, hvis vi i Europa øger momsen på kød og mejerivarer og fjerner den på frugt og grønt.
Sådan lyder konklusionen i et nyt studie fra Københavns Universitet.
- Det rykke så meget på folks forbrug, at man kan undgå cirka 170.000 dødsfald i Europa hvert år, viser vores estimater. Samtidig vil det ændrede forbrugsmønster mindske fødevareområdets klima- og miljøaftryk med fem til seks procent i gennemsnit, siger professor og medforfatter Jørgen Dejgård Jensen fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi i en pressemeddelelse.
Billigere grøntsager i Danmark
Størstedelen af de europæiske lande har i dag differentieret moms på fødevarer - modsat blandt andet Danmark, som har 25 procent moms på alle typer varer.
Forskerne har beregnet, hvilke effekter det ville have, hvis hvert enkelt land i Europa fastsatte momsen på kød og mejerivarer til den højeste momssats, som landet i forvejen har. For de fleste af landene ville det betyde, at momsen på kød og mejerivarer stiger.
Samtidig har forskerne regnet på, hvilken forskel det ville gøre at fjerne momsen på frugt og grønt, som samtlige europæiske lande i dag har pålagt moms i varierende størrelse.
Studiets estimater viser, at ændringerne i forbrugerpriser varierer betydeligt fra land til land. Prisen på kød og mejerivarer ville stige mest i Storbritannien, Ungarn, Belgien og Polen, mens priserne ville forblive de samme i Danmark, Litauen, Estland og Bulgarien, som i forvejen har fuld moms på disse varer.
Sidstnævnte lande samt Ungarn ville til gengæld opleve den største prisreduktion på frugt og grønt. Storbritannien, Malta, Luxembourg og Polen, som i forvejen har lav moms på frugt og grønt ville opleve de mindste prisnedsættelser.
Færre hjertesygdomme og kræfttilfælde
De 170.000 årlige dødsfald i Europa, som ifølge estimaterne kan undgås, hvis man ændrer momsen på begge varekategorier, skyldes et større indtag af grøntsager og frugt, et mindre indtag af rødt kød samt færre forekomster af overvægt. De 170.000 svarer til 330 færre dødsfald per million mennesker.
De sparede menneskeliv ville grunde i færre tilfælde af hjertesygdomme (54 procent), færre tilfælde af kræft (28 procent), færre slagtilfælde (15 procent) samt færre tilfælde af type 2-diabetes og luftvejssygdomme.
Når klima- og miljøaftrykket samtidig ville reduceres med fem til seks procent på fødevareområdet, ligger forklaringen i, at især det mindre kød- og mejerivareforbrug ville føre til mindre drivhusgasudledning, mindre arealbeslag, mindre forbrug af ferskvand og mindre udledning af næringsstoffer til vandmiljøer.
En god forretning
De nye momssatser ville ikke kun gavne vores sundhed og klima, men også være en økonomisk gevinst for langt de fleste af landene. Ændringerne ville nedbringe Europas samlede sundhedsomkostninger med 26 milliarder USD og klimarelaterede omkostninger med 12 milliarder USD.
Lægger man dertil det øgede momsprovenu, som statskasserne ville opnå fra kød- og mejerivarer, udmunder de nye momssatser i et samlet merprovenu på 83 milliarder USD, hvilket svarer til cirka 600 milliarder danske kroner. Dog med store udsving landene imellem - således vil Danmark eksempelvis få et nettotab af momsprovenu.
Samtidig ville momsændringerne kun efterlade en minimal ekstraregning til forbrugerne, viser beregningerne. For de europæiske lande som helhed gælder det, at ekstraomkostningerne til fødevarer per forbruger ville holdes under 0,5 procent, og for de danske forbrugere ville udgiften til fødevarer endda falde.
- Vil vi gøre noget ved specifikke samfundsproblemer som klimaaftryk og sundhed, kan det at skrue på momssatserne være en relativt simpel vej, som formentlig udløser færre politiske slagsmål end at indføre nye skatter. Effekten af en specifik skat som eksempelvis en CO2-skat ville nok ramme mere præcist, men det skal vejes op mod, hvad der politisk er realistisk, siger Jørgen Dejgård Jensen.
