På Hvidevej 29 i Karup bliver den 28. februar en ganske særlig dag. Det er nemlig dagen, hvor Jørgen Futtrup Andersen har sidste dag som indehaver af Hvidevejs Traktor & Maskinværksted, som han har solgt til Staulund Maskinhandel.
- Jeg har døjet med at holde det på grund af en ulykke for år tilbage. Derfor har jeg set mig nødsaget til at sælge, og jeg bestemte mig for at tage fat i Staulund for at høre, om de ville give et bud på det hele, siger Jørgen Futtrup Andersen.