Mitterne begynder at røre på sig i takt med det lunere forårsvejr. Dyrlægerne Erik Rattenborg fra Seges Innovation og chefkonsulent hos L&F Sektor for Kvæg, Ida Thingman Møller, forventer, at smitten kommer igen i midten af maj. Men hvis vi får et varmt forår, kan smitten allerede komme midt i april.
- Vi sidder stadig med mange uafklarede spørgsmål. Der er i alt 24 forskellige typer virus, og de reagerer forskelligt på dyrene. Den vaccine, vi har til rådighed, virker nødvendigvis ikke på den type, som dyrene er smittet med. Det gør hele situationen vanskelig, fortæller Erik Rattenborg, dyrlæge og ph.d. ved Seges Innovation, i et oplæg om mittesmitte på Kvægkongres 2025.

