Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Arla vil samle sin britiske produktion for 800 millioner kroner
Skotske Lockerbie skal i fremtiden være der, hvor Arla har sin produktion af UHT- og laktosefri mælk. Det vil koste en lukning af mejerierne i Settle og Stourton, og også 800 millioner kroner, det skriver mejeriet i en pressemeddelelse.
- Vi har valgt Lockerbie som et fremtidigt UHT-kompetencecenter i Storbritannien, da det giver os mulighed for at opnå stordriftsfordele, forbedre effektiviseringen og styrke vores modstandsdygtighed. Desuden ligger det tæt på en stor mælkepulje, hvilket giver nogle yderligere bæredygtighedsfordele. Den nye investering vil gøre det muligt for os at øge produktionskompetencen inden for UHT- og laktosefri-teknologier og støtte yderligere vækst med vores strategiske kunder i Storbritannien, siger David Boulanger, koncerndirektør og ansvarlig for Arlas forsyningskæde.
Flytningen er et forslag, da det beror på en lukning og flytning af arbejdspladser på de to nævnte mejerier, men i alt vil det koste 152 jobs, skriver Agriwatch
Der arbejder 128 medarbejdere i Settle, mens omkring 30 personer i Stourton vil blive berørt, hvis planerne gennemføres. Arla påpeger, at der ventes at blive oprettet omkring 90 nye stillinger i Lockerbie, hvis investeringen gennemføres.
- Investeringen i Lockerbie indebærer, at vi foreslår at flytte en del af produktionen fra andre anlæg i Storbritannien, og som følge heraf vil det potentielt påvirke nogle af vores kollegaer i Stourton og Settle. Hos Arla gør vi alt for at støtte alle medarbejdere gennem perioder med forandring, og vi forstår, at dette vil være en tid med usikkerhed for alle, der arbejder på de to mejerier. Vi indleder nu en konsultationsperiode med alle kolleger, der er berørt af disse forslag, siger David Boulanger.
Hvis beslutningen bliver taget, er det forventningen at planen vil iværksættes i anden halvdel af 2026.