Selv om der er godt 40 kilometers afstand fra Bredebro Maskinstation til maskinstation Hans Tobiasen i Ribe, så har de to virksomheder alligevel et tæt samarbejde. Blandt andet fordi de to ejere er brødre.

- De to maskinstationer skal være to selvstændige enheder, og så kan vi hjælpe hinanden, når lokummet brænder, eller der er nogle nedbrud, siger Søren Gad i denne uges udgave af podcasten Maskinstationen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Podcast: Frederik, Emil og Søren Gad, del 2
Podcast

Maskinstationen

Episode 95: Frederik, Emil og Søren Gad, del 2

Han bliver bakket op af sin bror Frederik Gad.

- Det er helt sikkert nemmere, at det er strømlinet, hvis vi skal låne noget grej ved hinanden. Man få lavet noget bedre arbejde, når man har noget grej, man kender. Der er kun fordele ved at have det samme, sige han.

En enkelt JCB har sneget sig ind blandt de grønne traktorer hos maskinstationen Hans Tobiasen. Foto: Marie Linddahl
En enkelt JCB har sneget sig ind blandt de grønne traktorer hos maskinstationen Hans Tobiasen. Foto: Marie Linddahl

På begge maskinstationer er det John Deere, der fylder mest.

- Det er lidt en tilfældighed, det er endt med John Deere. Jeg ved ikke om det er dårlig opdragelse, for hjemmefra har vi altid haft blå traktorer. Det har været John Deere, der har været, når vi har overtaget de forskellige steder, siger Frederik Gad, der overtog Hans Tobiasen i december 2024 med 12 John Deere, to Claas og en JCB.

Frederiks første dag som maskinstationsejer
Se også:

Frederiks første dag som maskinstationsejer

- Den geografiske afstand er for stor til at lægge de to steder sammen, og vi synes, det giver god mening at ligge to steder. Vi har fordelene i at have mange snittere og mange folk, og samtidig har vi også fordelen af at være en lokal maskinstation, siger Søren Gad.

Artiklen fortsætter efter annoncen

To Claas-traktorer er også en del af maskinparken hos Hans Tobiasen. Foto: Marie Linddahl
To Claas-traktorer er også en del af maskinparken hos Hans Tobiasen. Foto: Marie Linddahl

De to brødre samarbejder også med deres tredje bror, Emil Gad, der driver planteavl og har ansvaret for brødrenes biogasanlæg.

Hør også det første afsnit, hvor brødrene Gad deltager i podcasten Maskinstationen via linket herunder. Her forklarer de mere om, hvordan Bredebro og Hans Tobiasen kan samarbejde og supplere hinanden.

Podcast: Frederik, Emil og Søren Gad
Podcast

Maskinstationen

Episode 94: Frederik, Emil og Søren Gad