Er vi selvkritiske nok?

Jeg har tidligere skrevet, at der er grund til at rose de danske svineproducenter for det arbejde, de hver dag udfører, og de resultater, de opnår. Og det mener jeg stadig til fulde. Men jeg har på det seneste forsøgt at se på svineproduktionen med andre øjne og har forsøgt at sætte mig ind i, hvad det er, der gør, at erhvervet får så mange stryg over nakken af folk uden for branchen.

Jeg har et utal af gange forsvaret erhvervet over for folk i min omgangskreds, der ikke kender til dansk landbrug, og endnu flere gange har jeg været aktiv i debatter på nettet, hvor danske landmænd er blevet skældt hæder og ære fra. Men hvad er det, der gør, at vi sådan bliver set ned på i mange sammenhænge? Det kan ikke kun være uvidenhed fra forbrugerne. Gør vi det i virkeligheden ikke godt nok, eller er vi blevet blinde over for måden, vi gør det på, fordi vi er midt i det hver dag?

For et stykke tid siden var der et program i fjernsynet om en norsk dyreværnsaktivist, der med skjult kamera filmede inde fra norske minkfarme og beskrev de forhold, som dyrene levede under, og som han mente, var kritisable. Jeg har selv set rigtig mange danske minkfarme og er kun blevet positivt overrasket over, hvor gode forhold minkene langt de fleste steder lever under. Derfor gjorde programmet mig også harm og irriteret, fordi de uvidende journalister, der havde lavet programmet, syntes at have helt galt fat på virkeligheden. Men så sprang programmet til at vise, hvordan det foregår på en rævefarm. Det har jo været forbudt herhjemme i mange år, og jeg har ingen erfaring med det og har aldrig set en rævefarm. Derfor syntes jeg at det var forfærdelige billeder med rævene, og syntes faktisk at det var rigtig synd for dem.

Da programmet var slut, diskuterede vi derhjemme om, hvorvidt det var synd for rævene, eller om vi blot var nemme at præge, når det er en produktionsform, vi ikke er bekendt med, og derfor ikke er blevet "immune" over for. Er produktionen af mink, svin og andre danske produktionsdyr i virkeligheden lige så "synd for" de dyregrupper, som vi syntes det var for rævene? Og er vi bare blevet "vant" til det? For hvis de danske forbrugere ser på velfærden i svineproduktionen, som jeg så på det med rævene, så kan jeg godt forstå, at de har svært ved at forstå erhvervet.

En af artiklerne i denne udgave af Hyo beskriver en workshop, der omhandler forbedringer af vilkårene for svin i øko- og frilandsproduktioner. Måske der burde blive lavet noget tilsvarende for konventionelle besætninger, for der er helt sikkert steder, hvor vi kan forbedre os. Og det har vi pligt til at gøre, hvis det er muligt, så længe vi har med levende væsner at gøre. Og god velfærd har det med i det lange løb at kunne aflæses på bundlinjen. ?